Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Ulf vungerne
Saaledes tar han i en Javs, han, hvad de andre —
Rohert Düring og Niels Bjelke ligger der og graver efter
i aarevis,» — lød det lunt, som han saa Ingeniøren svinge
ind af Porten og hoppe ud af Karjolen:
«God Dag, goddag, høistærede!» raabte han.
«Jeg skal sige Jer,» henvendte Konsulen sig til de
omstaaende, — «han er svart som en Neger af Myrrøgen de
seks Dage i Ugen og gjenkjendelig kun den syvende.
Hans Mening og Agt er ellers — og unge Mennesker
maa altid ha høi Stræben, saa de faar Plads til Afslag
i Livet, — at skabe en Drivkraft, en frisk strømmende
Elv af de mange stillestaaende Tjern oppe i vort
Myr-lænde. De har stor Tro, de to Opdagere. Og det er
akkurat den Trua, jeg respekterer, min kjære Bjelke.»
«Jeg har saamæn vandret derop paa min Fod, jeg,»
— lo Apothekeren, — «for at se, om det jernholdige
Vandet deres kunde bli en Rigdomskilde, — proppes paa
Flasker og eksporteres.»
«Ja, de ligger derude i Myren, disse to,» vedblev
Konsulen, — «mellem Stargræs og jernholdige brune Pytter,
klædte baade mod Ild og Vand og foretager deres
Maalinger, medens den sure Røg svi’er dem i Øinene fra den ene
Kant, hvor det brænder i Myrstykket, og Drainrør
sænkes ned paa den anden ...
En Dag glade naturligvis og en anden Dag fortvilede,
— hvad?» — spøgte han. «Aa, jeg kjender det!»
«Fortvilede,» —- afviste Niels, — «nu, vi har de sikkre
Maalinger for et langt, sammenhængende Strøg!» —
«En genial Tanke, som kan skabe Majoren Brød af
Stene,» faldt Kapteinen enthusiastisk ind. «Eller rettere
af bare raatne Mørja!» supplerede Apothekeren.
«Hu—u—um... Forresten, det hele ikke andet end
min egen gamle Idé for en sytten, atten Aar siden,»
hævede Konsulen med Vægt... «Jeg vilde ha Folk med
mig op i Sumperne, jeg ogsaa; men fandt saamæn ingen
barmhjertig Sjæl til at støtte paa med Sparebankens
Midler. Anderledes Tider nu til at vurdere Tingene,
Kaptein! Ikke nei fra nogen Kant, da jeg foreslog
Laa-net til Myrtapningerne deres ...
Og min ringe Stemme skal staa til Tjeneste, om der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
