- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
179

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

179

seire! — Den Mand, som skal skabe noget nyt, maa altid
gjennem en Trængselens Periode. Men i Hjertet raader
der en stor Følelse, der løfter én høit over al Smaalieden.»

«Men Niels! — de tror jo alle paa Dig.»

«Ja—a, at Idéen er god nok til et stakkars
Spiker-brug,» — lo han ...

«Men bare det at komme hjem om Kvældene til Faster
og høre hende gaa vantro derinde i Værelset som efter
Melodien af sit eget Skoknirk, altid menende noget, som
Øinene bare blunker af.»

«Ja, hun hader Far,» — sa Margrethe sagte, — «og liker
vel ikke, at Du kommer hidop» ...

Der var kommet et vist Alvor over dem, medens de
vandrede der og tænkte hver paa sit...

Der førte en Vei nedover til den mere skogrige Del af
Parken, og svingede midtveis én opover igjen.

De gik uvilkaarlig sagtere og sagtere med Tanke paa,
at h e r maatte de vende om igjen.

Det gik trøgt og de standsede og standsede — oftere og
oftere — blev staaende ved den store Ek, hvor Solen
silrede grønligt mellem Bladene ...

Han tog op Pennekniven og begyndte distræt at skjære
i Barken ...

Men saa kom der et Par høit snakkende i Nærheden.
Og sky vendte begge hastigt opover igjen.

«Huf,» — udbrast Margrethe, «der flyr Bolette som et
pisket Skind ned med Huen til Far, og nys var det Pude
og Shawl hun absolut vilde have ud til Mor paa Altanen.
Hun finder paa, hvad hun kan af alskens
Opmærksomheder for at de skal være glade i hende... Og saa
kommer hun pludselig hen til Mor og tuder og græder. Og
Mor mener, at det er Blodfattigdom og faar Doktoren til
at gi, hende Jern.

Men jeg véd, hvad det er. Hun og Stenvig er forlovede
og korresponderer hemmelig. Hun var saa straalende glad
igaar over et Brev fra ham om, at han havde faat Posten
som Styrmand paa en af Kystdamperne, — det er en
sikker Fremtidsstilling. Men nu gaar hun angst for, at
han skal finde paa at skrive til Far og Mor» ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free