- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
187

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

187

«Deres Hænder er desværre biet sorte, ser jeg, ved den
Hjælp, jeg ikke paakaldte; men meget maa takke
for...

Og Blæk ogsaa paa Manchetterne — og Kjoleærmet,»
— opdagede hun forskrækket...

«Det maa tages straks. Værsaagod at følg mig ind.
Pigen tørrer op her.»

Margrethe kom ind i et lidet Værelse, hvor Lyset faldt
grønt ind fra Træerne. Paa Væggene hang i det egne
Skjær nogle gamle Familieportræter.

... «Det er Niels, malt som Gut» — undrede Margrethe.

«Og det med det sorte Flor om er Portrætet af hans
Far,» — svartes der skarpt.

Medens Frøkenen gned og behandlet Blækpletterne
med Vand, fulgte hun med en vis Nysgjerrighed, hvor
Margrethe rettede Blikket:

«Ja se kun, Frøken Ulvung, — det er Billederne af en
ødelagt Familie,» kom det roligt, men Margrethe syntea
Øinene næsten spyde gult.

«Ja, det er just derfor, jeg kommer her,» — udbrast
Margrethe... «Hverken for at bytte Bøger eller andet.

Og nu skal De sige mig, hvad det er, Far har gjort
Dem,» — sa hun dirrende. «Det har længe nok ligget og
lumret baade over min Barndom og mit Venskab med
Niels...

Alt var saa utrygt, som han egentlig skulde ha Ret til
at hade mig!» kom det bittert. «Jeg forstaar, at der maa
være gjort Dem og Deres Uret. Og jeg vil jo ikke høre
noget ondt om Far... Men alt maa da kunne tilgives
engang og ikke forstene sig til Had og anrette Ulykke og
ondt for andre.»

«Ulykke og ondt, siger De, min unge Dame .. . Det er
Ord i deres Mund, som kunde lade Portræterne her falde
ned af Væggen. —

Og Tilgivelse! — Niels’s Far sover nu paa
Kirkegaarden, og Byen har tvættet Hænderne over hans Grav —.

Nei, det var Synd at umage ham op fra hans Fred...
He-he-he, han vilde den Dag idag ikke finde noget
bestemt at paapege. Han bare døde af Knappenaalsstik, —
af at være stanset i al sin Vei som af en usynlig Finger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free