Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Ulf vungerne
— af at møde Hindringer overalt og se vantro Blikke
overfor alle sine Foretagender, indtil han følte sig som
et jaget Dyr... Men hvorfor? Og af hvem?»
Der gik en krampaktig Sittren over Margrethes Ansigt,
medens hun stod hleg og hørte.
«Det kunde paa det uimodsigeligste bevises,» —
vedblev Frøkenen, «at ingen havde gjort min Bror Uret
under hans tyveaarige Livsførelse her paa Stedet. Verden
bare smilte av det. Han gik saa rigtig og nødvendig fallit
i al sin Gjerning. Og man var bagefter saa smukt
hjælpsom ...
Nei, der er alt iorden!» lød det med isnende Haan.
«Dette forstaar jeg ikke!» brød Margrethe fortvilet ud.
«De mener da vel ikke, at det er min Far, De har tegnet
der?»
«Siden den unge Dame besværger mig om at
tale,» — lød det koldt. — «Og her er Bogen til Deres
Fru Moder.»
Margrethe stirrede angst paa hende:
«Aanei, aanei, lad mig ikke gaa fra Dem med den
Tanke, at De har et stenhaardt, hevngjerrigt Hjerte!»
«Ja, min Frøken, det ser ikke for vakkert ud i en
saadan gammel forbitret Sjæl, som har længtet sig ihjel
efter Retfærdighet.» Det var, som hun saa ud over et
helt Land af Forurettelser.
Margrethe kastede sig pludselig hjælpeløs hulkende
ind til hende:
«Tilgiv... Tilgiv» ... bad hun, og bad hun ...
— Hun vidste ikke, hvordan hun var kommet sig ud ...
Fortumlet skyndte hun sig opover den af de bakkede
Gader, hvor hun mindst risikerede at møde nogen.
Margrethe beherskedes altovervældende kun af dette
ene, at hun havde holdt Niels’s Tante saa varmt
favnet... Hun havde opfanget et Blik fra hende, da hun i
Farten stak hende Leiebibliotheksbogen i Haanden, og
følte, hun vidste mere om hende af det, end tusen Ord
kunde sige ...
Hun gik der med en underlig dunkel Følelse af, at
nu havde hun udført sit Forsæt. Men det hele laa endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
