- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
189

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

189

saa utydeligt for hende, som kunde htm været med ved
en Eksplosion.

Det var først et godt Stykke oppe i den trange, stenede
Tvervei ved Garver Bærums Tørreplads, hvor
Lim-kagerne laa udover paa Nettene, at hun standsede og at
Enkelthederne i det oplevede begyndte at forme sig ud.

Deroppe ved Stengjerdet blev hun staaende og
gjennemgik Scene efter Scene og Ord efter Ord paa det
nøiagtigste, hvad der var sagt og passeret. Det skulde alt
bevares, lukkes ind i hendes inderste Sjæl og Hjerte...

Saadanne Sind, som er galt indrettet for Verden, —
og en slig var Niels ogsaa! — Aa, hvor de led!...

— Lidet oplagt havde Margrethe vandret op og ned
i Parken mellem Byens Spadserende, Venner og
Veninder, og halvt som i drømme paahørt Musiken, da
Faderen ved Totiden holdt foran Indgangen.

Han saa sig om, i hvilket Selskab hun var og nikkede
fornøiet, da Karsten Verø kom hastende hen og hjalp
hende op i Vognen.

— «Damerne er nogle farlige Menensker, De,» —
advarede Konsulen med Fingeren; — «man risikerer at bli
gift med dem.»

— Margrethe sad der i Vognen dybt oprevet; det havde
været et Hjertets Jordskjælv idag.

Hun følte, at hun havde været blind for Faderen og
nu i Øieblikket ikke var fri for at se paa ham prøvende
med Forstandens kolde Øine ...

Konsulen lod Hesten gaa i Skridt der, hvor
Brolægningen ophørte og Landeveisstøvet begyndte.

...«Pen ung Mand, den Karsten Verø,» nikkede han;
men fik intet Svar.

«Pen, vakker ung Mand!» — gjentog han saa.

Hun gjorde et kort Kast paa Hodet, der just ikke gav
Indtryk af Enighed.

«Dygtig Mand, siger jeg Dig,» — fulgte det noget barsk.
«Dygtig, indflydelsesrig Mand... Skal overta Fa’rens
Forretning, — sidder mindst paa en Million!»

Et Sideblik sa’ ham, at Ungen sad der distræt...

«Det bestyrker mig i høi Grad i min Bestemmelse, at
lade Ulf overta Isforretningen.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free