Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Ulf vungerne
Sid nu ikke med Dukker længere,» — lød det hvast,
— «eller ta for godt, naar de titulerer Dig for
Linde-stadssol. Du er færdig med disse Lekser, — har desværre
gaat et Par Aar forlænge i uvirkelige Drømmerier.
Tænk voksent og begrib, at det hele bare er
lysspei-lende Agn, som Du har været saa heldig at kunne sætte
paa Krogen; men som blegner med Aarene...
Solen paa Lindestad har lekt med Valget som en
Barnerangle, — tro’d, hun bare behøvede at pege paa
det høit stillede Hjem, hun engang vilde holde
Indtog i...
Eller mener Du da, Barn,» — udbrast Konsulen og
kastede Hodet tilbage, — «at din Far skulde ville føre
Dig hen i noget galt!»
«Jeg mener, Far, at det er umuligt. Du skal ikke
snakke mere om det,» — afskar Margrethe.
Der fløi op et Glimt i Konsulens Øine og han tog et
Greb i Stoleryggen. Men han tvervendte pludselig og
lagde Veden besindig tilrette i Kaminen, saa det
flammede op:
«Tag det nu ikke saa voldsomt, kjære Barn,» —
ytt-rede han mildt beroligende. «Der forlanger da ingen, at
Du skal beslutte Dig idag, medens Du staar her paa
Stedet ... i en Sag som denne. Det har dog ingen Hast, lille
Margrethevor. Du har jo ikke engang været henne paa
Strømvig og sét Stedet. Vi skal ta os en Tur did i
Jagtvognen, Du og jeg...
Dette er en Sag, som maa betænkes — beses» —
«Ikke om jeg faar Betænkning til Dommedag, Far, faar
Du andet Svar af mig,» — udbrast Margrethe bleg.
Det svinglede ligesom i Konsulens Øienstene ved den
uventet faste Modstand.
Han bed sig i Læben og vendte sig mod Vinduet med
en Ansigtsfortrækning, som voldte det ham et
Hdebefin-dende at se paa hende.
Der indtraadte en trykkende Stilhed.
Konsulen smaakremtede et Par Gange.
Endelig lød det med vægtig, men dirrende Stemme:
«Jeg lægger Dig det herved paa Hjerte, min Datter, at
den Mand, som gjorde Dig Besøg idag, — det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
