- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
207

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

207

til Dig, han gjorde V i s i t e n, — han mener at
løfte Dig op i en Guldstol, hvor Du kan sidde og raade
over en Million!»

Konsulen gik fast og behersket ud af Døren.

... «Margrethe,» for Fruen op, — «hvor tør du modsige
Far paa den Maade. Du véd jo, han taaler det ikke, —
maa ikke modsiges. Du kunde da forsøgt at indrømme
saameget som, at Tingen ialfald ikke var utænkelig. Men
nei, smæk igjen!»

«Netop smæk igjen, Mor.»

«Men Du véd da, Margrethe, at, hvor snild han er, saa
maa han ha sin Vilie, ellers, — ellers, — tror jeg, Du,
han risikerede at gaa fra Forstanden.»

«Ja saadan er han biet, fordi I aldrig har sagt ham et
oprigtigt Ord,» udbrast Margrethe. «Det vilde været saa
ubehageligt, og det gjaldt bestandig om at holde
Humøret oppe...

Nei, Mor! Far, min egen Far gaar ikke fra
Forstanden,» — raabte hun hulkende ude af sig... «Men som
Menneske minker han, saalænge I lyver for ham,» — lød
det oprørt, idet hun for ud af Døren...

XL

Konsulen havde ikke havt nogen god Nat.

Han havde ærgret sig tilgangs igaar over Ungen, og det
sad i ham som en Braad.

Men lidt efter lidt seg det vigtigere, — Tankerne om,
hvad der foregik oppe i Værksmyrene stærkere og
stærkere ind paa ham.

Han taalte ikke Uklarhed. Og for hans arbeidende
Tanke voksede der altid ny Sammenhænge ...

Han var tidlig paafærde, — havde endnu ikke tømt
sin vældige Kontorkop med Morgenkaffen, da Ulf holdt
for Døren, og han stod tyggende paa sit Smørrebrød ude
paa Trappen og modtog ham ...

Der var sendt Bud efter ham tidlig paa Morgenkvisten.
Og Ulf forstod straks, at et eller andet presserede.

«Lad Halvor ta Hesten,» lød det utaalmodig^ som
Konsulen gik foran ind paa Kontoret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free