- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
214

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

Ulf vungerne

kanske i det store sét baade Myrene og Elvestrygene i
samme Stand som nu, — og Lindestadvandet med.»

«Da kan jeg sige Dig, Høistærede, at det er en
fuldstændig bevidst Tanke, som gaar igjennem hele Arbeidet.
Og at det udgaar fra Hr. Ingeniør Niels Bjelke...

Men,» — Konsulen for op af Sofaen og slog i Bordet,
— «det s k a 1 stoppes, det skal hindres, — kvæles, hvor
i den røde man skal finde Midlerne —

Det skal kvæles.»

Han blev staaende foran Vinduet og stirre ud i Mør-

«Farvel Svoger!» afbrød han pludselig.

Et Øieblik efter sad han ude i Vognen.

Der hørtes et Smeld, og han rullede afsted.

xn.

Konsulen var i et frygteligt Humør i disse Dage.

Omtrent ikke et Ord at faa af ham. Han gik der
fortænkt og bed sig i Læberne.

Ikke heller gjorde han sine vanlige Smaareiser ned til
Byen. Han tog sine Ture nedover og tilsaa Bruget; men
kom lige distræt og mørk og fuld af Tanker op igjen.

Det virkede rent nervøst paa hele Huset. Man våk for
den mindste Lyd, en Dør, som smeldtes igjen, kunde
bringe Familien til at fare op og se ængstelige paa
hinanden.

Fruen havde heromdagen sendt Bud ned og faat
Bankchefen og Wendelbos op til en Whist om Aftenen.

Men Far var ikke til at bringe ud af sine Tanker. Han
var sær og ubehagelig mod Bankchefen, og rent ud
umulig mod Wendelbo, — saa det skulde da ikke bli til nogen
Opmuntring.

De var jo ikke uvante med, at han kunde ha Ærgrelser,
der gjorde Luften lummer. Men dennegang holdt det
paa i dagevis!

Fruen gik der beklemt:

Det maatte jo være Margrethe —

Hun havde altid været Yndlingen, som havde sit
Frisprog, — ikke vant til at gi’ sig. Men denne overraskende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free