Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
215
pludselige Optræden af Barnet, — det var næsten som
en Tvekamp mellem Vilierne, — syntes at ha’ været for
meget for ham. Og, naar de nu mødtes i Dørene, var
hun som Luft for ham.
Det blev et vanskeligt trykkende Forhold for hele
Huset.
Saa en Morgen fandt Fruen paa at foreslaa for
Margrethe at ta sig en Tur til hendes Søster, Tante Jutta,
og overvære den yngste Datters Konfirmation.
Og Margrethe var høist villig til at komme hort en
Stund.
Da Fruen nævnte det for Far, nikkede han bare og sa:
«Lad hende kun det. Lad hende kun det» ...
— Naaja, Margrethe var da kommet afsted. Men Far
gik der lige tung og fortænkt.
Nu i Formiddag havde han til en Forandring ladet
spænde for Karjolen og var kjørt ud. Det var ordentlig
som man pustede ud, — føltes som en Lettelse over hele
Huset, da han strøg afsted.
«Men han brugte altid Jagtvognen eller Trillen, naar
han skulde ned til Byen,» — sa Fruen til Bolette, «saa
det var vel opover paa Landet nogetsteds, han drog. Og
der skulde han ikke faa megen Opmuntring!»
De stod endnu ude paa Trappen, da de fik se Martines
Pony stræve opover Bakken ...
— «Naa, — hvordan er Laaten idag?» — forhørte hun,
som hun kom opad Trappen, — «samme Humøret?
Stakkars Margrethe! Far har ladet hende gaa forlænge
i udresseret Tilstand. Og nu skal hun pludselig ha Sele
og Bidsel paa og indkjøres!» — forlød det, medens hun
fik Reisetøiet af inde i Entréen.
«Tak for en Kop varm The, Jomfru Tank!» — raabte
hun saa ind af Kjøkkendøren og kastede et overskuende
Blik henover den af Kobber og Messing skinnende
komplet besatte Væg ...
«Hututu, — surt og koldt,» — gned hun Hænderne.
«Faa nogle Pinder i Ovnen, Grethe...
Jeg gaar ind og tar mig en Kabal, jeg Mor, — blir,
til Far kommer hjem. Vil da se, hvordan han har det.»
— Ved Femtiden kom Konsulen endelig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
