Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Ulf vungerne
Det var, som alle, ligetil Hundene opdagede, at her nu
var et andet Humør.
Halvor lo og Hundene gjø’de, Hesten vrinskede mod
Stalden, og Ansigterne, der keg bag Ruden, var
op-klarnede.
Der taltes og roptes høirøstet igjen, og det forkuede i
Tone og Skikkelser var borte som ved et Trylleri.
Det kom alt blot af, at Konsulen kastede Svøben saa
spøgefuldt uvorrent hen til Halvor og tog Trappen med
et saa muntert Nik op til Martine, som stod i Vinduet.
Han traskede gjennem Entréen lige ind i Stuen og fik
af sig Overfrakke og Reisestøvler, — den ene trukket af
Martine, den anden af Grethe.
... «Jo da, det havde gi’t sig til at regne nu den sidste
Halvmil. Men ellers havde det været en sjelden smuk og
prægtig Tur —
Middag oppe hos Wolmar paa Grong,» forlød det
opstemt. «Kom til det rent tilfældig. Skulde egentlig
snakket med Skogfuldmægtig Evensen. Men saa tog det ene
det andet, saa jeg maatte op og se Karudsdammens hans.
Det Strøget der havde i sin Tid ligget under Værket...
Det var jo en hel Kuriositet og en gastronomisk
Mærkværdighed ... Karudser deroppe!
Nok er det, — saa bad han mig ind i sin
Ungkarlebolig paa Karudser. Og de var sandelig baade fede og
gode, saa jeg lovede mig selv, at saadan en Dam til
Karudser skulde vi ogsaa faa anlagt her paa Lindestad.
Og ikke før var det nævnt fra min Side, før han yderst
galant indbød Dig, Mor, og mig og vore Døttre til at
komme didop imorgen og besé og sætte os ind i Stellet
og prøve, hvordan de smager.
For Kuriositetens Skyld lad han Tjenestepigen drage
op i Hoven nogle meget gamle mosede Eksemplarer fra
Værkets Tid, der var for harske i Fisken til at kunne
spises...
Ja, der sidder nu den Ungkaren med — man véd ikke
saa nøie — enten en eller to Millioner i hver Lomme...
Lidt Særling, siger man, han er. Men det blir saadan
en for sin Rigdoms Skyld efterstræbt Mand saa let. Han
gaar ikke i Snaren bare for et smukt Fjæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
