Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulfvungerne
219
Mand, har øst udover Distriktet, — alle de
Velgjerninger, Elven hreder om sig til begge Sider...
Og Majoren udnævnt til Byens Helgen.
Vognen fyldtes et Øieblik af en skurrende Haanlatter,
som bragte Fruen og Bolette til at fare op, der de sad
inde i Halvmørket.
Aldrig. Aldrig. Hjertet maatte før revne ...
Det blir ikke Knut Ulvung det!
«Du Halvor!» — skreg han pludselig, — «er det
Grong8myrene alt dette med Taagen over? — Svære
Strækninger.»
«Ja, der findes nok hverken til at hugge eller blinke
ud der,» mente Halvor.
«Og dybe Du? — Ikke til at ta Vei over, før Isen
lægger sig vel?
«Aa nei da! Men da kjøres Tømmeret der i hundrevis
af Tylter om Vinteren, véd Konsulen.»
«Ja, ja, ja,» — lød det utaalmodig... «Mindst femten,
tyve Gange saa store Myrstrækninger som dem, de ligger
og graver i dernede,» — mumlede han. «Det er som en
hel fordækt Indsjø dette!»
Landskabet optog hans Opmærksomhed i høi Grad ...
Udsigten aabnede sig nu nedover til Dalsiden med
Skimt af Havet langt ude.
— Inde i Byen tændtes allerede Gasblussene.
De mødende og spadserende, der var ude i
Skumrings-tiden, hilste ærbødigt og lidt forundrede paa Konsulen,
der kom fra en saa uvant Kant...
— — «Saa har vi da sét Kongen paa Grongskogen!»
udbrød Konsulen, som de traadte ind til Wendelbos.
«Pen Mand. Jeg er vis paa, knap de femti Aar. Slottet
hans var nu ikke synderlig rart, — saadan en Kasse fra
gammel Tid. — Men Skogen, Wendelbo, — som et Tag
af Furu og Gran, saa vidt man kunde øine! Og langt
oppe ser man en Fos styrte sig hvid ned i dette grønne
Hav.
Det er den, som ligger i Dalføret og fylder det, saa det
blir et dødt Sump- og Myrlænde ... trænger Afløb,» —
nikkede han tilfreds ... «Afløb ja, — Afløb ...
I denne Høstens Tid har den Mand mindst hundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
