Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Ulf vungerne
Kjøre- og Arbeidsfolk, som bugger og blinker ud og
rensker Skogen.»
«Han har en Slægtning til at bestyre Huset for sig,»
fortalte Fruen. «Men hun var borte paa et Familiebesøg
nu efter Høsttravlheden.
Navnet Wolmar har jo engang i Tiden tilhørt en
kjendt, stor Familie, og han morede sig aabenbart ved
at vise os nogle gamle rare Smykker, — Beltcspænder
og Skospænder mindst fra det forrige Aarhundrede. Og
ovenpaa i den store Sal stod et Flygel eller gammelt
Klaver med Teppe over... Gad vide jeg, naar det sidst har
været aabnet, — undredes Fruen.
«Ja jeg ogsaa,» istemte Wendelbo ... «Der staar nei
i den Mands Ansigt, nei, hvordan han snur og vender
sig, — n e i til alt menneskeligt.»
«Sentimentaliteter,» — afskar Konsulen ham hvast.
«Han kommer til Lindestad en af Dagene,» — afledede
Fruen, — «forat se paa Fars ny Tærskemaskine.»
«Og da faar I vise ham om i Huset,» — faldt Konsulen
ind, —- «Du Mor og Bolette fra øverst til nederst, lige til
Melkebod og Fadebur. Og det ny Stel med Bikuberne,
— Bolettes priviligerede Omraade. Det vil more ham.
Det er en kyndig og interesseret Mand, som tar Tingen
praktisk, — ikke lever paa Vindæg og Tanker,» — fulgte
det med et Sideblik til Wendelbo.
«Hm,hm,— h a n Omgang paa Lindestad? ... det... det»
— grublede Wendelbo ... «Lad mig se. Lad mig tænke» ...
Konsulen og Fruen tog Reisetøiet paa. De maatte hjem,
før det blev for mørkt.
«Ja, der er n o g e t,» sa Martine grublende, som
Forældrene gik nedover Trappen.
Bolette greb med ét Martine i begge Arme og stirrede
dødbleg paa hende.
«Jeg er saa ræd, — saa ræd,» — hviskede hun
skjæl-vende som i Dødsangst.
Martine lagde Kaaben gjentagende Gange galt om
hende...
«Det er som jeg klæder Lig,» — mumlede hun tonløst
og favnede uvilkaarlig beskyttende om hende.
Søsteren gled ned af Trappen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
