Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
Som en uvorren Brand til at gaa ud i al Slags Veir
nævntes i Arendal den mørkskjæggede Lods Salve
Kristiansen fra Merdø.
Han havde med Livsfare bjerget mangt et Skib, der
ellers som Havarist vilde hjemfaldet Sjøretten, og man
vidste om ham, at han havde ladet sig sætte alene
ombord i synkefærdigt Vrag, medens han sendte
Kammeraten iland efter Hjælp. Men det hed tillige, at han
laa stærkt uklar med Lodsoldermand Beck, saa at han
aldrig vilde opnaa Redningsmedaillen.
I Hjørneskabet hjemme i hans Hus skulde han have
flere Sølvstøb med Indskrifter samt en stor Kikkert som
Erindringer fra forskjellige Skibe.
Han var heller lav end høi, — man kunde næsten
kalde ham spædbygget; men der stod noget ubøieligt,
uforfærdet ud af dette Ansigt med de hvasse, brune
Øine, den skarpe, rette Næse, og et anstrengt magert
Træk ved den Del af Kinden, som var over Skjægget.
I Forening med hans bratte barske Væsen og Tale gav
det Indtrykket af en overordentlig Energi.
Hans hele utilgjængelige Maade at være paa røbede
en vis Bitterhed, der tydelig nok lod Folk føie, at han
kunde leve dem foruden.
Det hed oppe i Byen, og det sagdes ogsaa hos
Lodsoldermanden, at han var forfalden til Drik; thi, efter
at have solgt sin Makrel nede ved Bryggen, kunde han
undertiden sidde hele Dagen inde i Mor Andersens
Stue med Brændevinsglasset for sig. Han talte da lidet;
men naar det led ud paa Aftenen, og han havde faat
endel i Hovedet, var han ikke god at komme ud for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
