- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
8

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

Lodsen og lians Hustru 8

Hvad der gik af ham, at han fandt sig saa vel i Mor
Andersens Sjømandsstue, var ikke saa let at sige. Man
vidste ialfald der, hvorledes man skulde tage ham.

Den høie Mening, der almindelig næredes om ham
som Sjømand, havde gjort ham til Helt i den Kreds og,
om det end ikke udtryktes direkte, følte han dog
gjennem de enkelte ligesom tilfældige Spørgsmaal, der efter
en eller anden Tur tilsjøs rettedes til ham, eller af den
Maade, hvorpaa den indtrædende hilsede ham, at her
var Sympathier, og at hans Navn havde Klang.

Det faldt ikke let en Matros ind at sætte sig uden
videre lige ved Siden af ham, uden det kom sig
naturligt gjennem Hilsning og Tiltale.

Medens Salve Kristiansen saaledes kunde sidde inde
i Sjømandsstuen, færdedes hans tiaarige Søn, Gjert, ude
paa Havnen sammen med en hel Hob Kammerater af
Byens Børn, der lidet forstod sig paa Standsforskjel.

Den brunhaarede, brunøiede lille Gnt med det raske
Ansigt var den viltreste af dem allesammen og nød
tillige en vis Anseelse blandt dem som sin Faders Søn, —
en Ære som han aabenbart paa alskens halsbrækkende
Vis søgte at hævde.

Han skulde jo egentlig passe paa Skøiten, men den
laa vel fortøiet og kunde ogsaa godt tilses fra en af
Ræerne ude paa Havnen. Gjert holdt sig ved Baaden,
indtil Gutterne kom fra Skolen; men, naar de saa
strømmede nedover og i Iveren efter deres vanlige
Legeplads, Havnen, kastede Bøgerne paa Bryggen, ventede
han dem gjerne derude paa en iøinefaldende Plads
oppe i en Saling eller Raa eller, — hvad der fra mangt
et Vindu saas baade med og uden Kikkert og ellers
rygtedes til stor Forskrækkelse blandt Byens Mødre, —
med en Præstation, hvorunder han laa paa Maven over
en eller anden Masteknap.

De fleste af Børnene var hjemme udtrykkelig
advarede mod Sønnen af den «uvorne Kristiansen». Men
Saling og Top, der saa altfor godt kunde ses
hjemmefra, blev netop derved saa lystelig at se op tü, som om
Gjert Kristiansen sad oppe i det forbudne Træ.

Det gik jublende til derude som i alle vore Sjøbyer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free