Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og lians Hustru
11
og Skaffetid efter Etmaal og Glas. Over Klaffebordet
hang en lang Kikkert; ovenpaa Hjørneskabet stod
endel Sjøkar truller, og i det andet Hjørne et hollandsk
glaguhr med en grøn Gjøg paa.
Hans Hustru havde Dagen iforveien set Skøiten
passere Merdø for Arendal, og ventede nu paa sin Mand,
medens deres yngste Søn, Henrik, udenfor var fuldt
optaget af at fange Ræger i en af de smaa
Saltvands-damme, som Sjøen efter Uveir eller høi Flod gjerne
efterlader paa de lavere Dele af Øen.
Han havde faat det Hverv at holde Udkig og varsko
Moderen, men maatte helt have forglemt det for sin
nuværende interessante Beskjæftigede; thi i den smukke
Eftermiddagsstund, hvori Havet, der viste en Række
Seilere, yrrede i blaat Guld, og Solen alt begyndte at
tegne sig til Nedgangen, saas Skøiten med Lodsstriben
og Nummeret ikke langt borte at staa rumskjøds ind
mod Havnen.
Lodsens Hustru sad ved Udslagsbordet under Vinduet.
Hendes Dragt havde lidt af et fremmed, nærmest
hollandsk Snit.
Hun var vist urolig; thi der gik forskjellige Udtryk
over det, af en eller anden Kummer medtagne Ansigt.
Et Øieblik støttede hun Haanden til Kinden og
lukkede Øinene med en træt Mine, men syde derpaa ivrigt
videre.
Skjønt hun holdt af sin Mand, var det ikke frit for,
at hun gruede sig for hans Ankomst.
Der var noget skyt, fortrykt over hende, som hun
reiste sig lidt forhastet, idet hun uventet hørte Lodsen
udenfor. Hun stod uvis, om hun skulde gaa ud af Døren
imod ham.
Men, da han kom ind i Stuen, gjorde dette Udtryk
med ét Plads for en frimodig, tilsyneladende glad
overrasket Mine.
Naar han slig kom hjem fra Arendal, var han gjerne
misfornøiet og bitter og ikke let at omgaas. Hun
kjendte straks, hvad der laa i hans Ansigt, og vidste, at
det for hende da bare gjaldt at holde ud, — være
munter og kjærlig og ikke falde i nogen af de Fælder, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
