Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Lodsen og lians Hustru 12
bittre Humør altid meget kløgtigt lagde for at fange
hende, i et eller andet Ord, eller blot i en uglad Mine.
Blev han «desperat», kunde han true med alt muligt,
ikke mod hende, men mod sig selv; — og hun vidste,
at han var istand til at gjøre det. Det havde flere
Gange hændt, at han paa Grund af et saadant uheldigt
Ord lige med ét var gaat tilsjøs igjen — engang i en
Uveirskvæld, da det saa ud som den visse Undergang.
Han kjendte ogsaa selv sit Humør, og det var
maaske mest for at faa det af sig, at han ofte foretrak Mor
Andersens Stue i Arendal for Hjemmet.
Var blot den første farlige Dag over, kunde ingen leve
lykkeligere og mere fornøiet i sit Hjem end Salve
Kristiansen og hans Hustru; thi han forgudede rent baade
hende og Børnene og havde nu lige saa ondt for at
rive sig løs igjen, som han før havde havt for at finde
hjem.
Sønnen Gjerts Bedrift med Becks Sønnesøn havde
den Dag taget Braadden bort af hans Sind og saa at
sige forud udrettet Hustruens tunge Arbeide.
Det var med en lys og oprømt Mine han traadte ind
i sin lille Stue og hilsede sin Hustru:
«Nu, hvordan har Du det, Mor? — og hvor er
Pose-kigeren?»
Derved mente han den yngste Søn, han, som havde
holdt saa slet Udkig for Moderen, og som, naar
Faderen var i godt Humør, altid gik under det Navn —;
det var hans Øiesten.
En knugende Tyngde var med ét taget hans Hustru
fra Brystet, skjønt hun vel vogtede sig for at lade
Manden mærke det. Stuen var pludselig biet hende lys og
fyldt med den Eftermiddagssol, som havde faldt gylden
ind gjennem Ruden hen paa hendes lyse Haar, mens
hun sad og syde og saa saa bleg ud.
Det var en smuk, slank Kone med Kulør i Kinderne,
der med skjælvende ivrig Haand hjalp ham hans
Sjø-klæder af og nu havde lidt ondt for at svare videre
sammenhængende. Og Lodsen var ikke blind derfor,
medens han gjentagende med stærkere Stemme raabte
paa «Posekigeren», som da ogsaa noget forlegen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
