- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
23

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lodsen og lians Hustru

23

hende udaf Døren med Kikkerten. Der stillede han sig
saa, at han kunde bruge hendes Skulder til Stativ; thi
den gamles Haand dirrede ellers formeget. Med hans
stadige Indvendinger og Brum bag sin Nakke søgte hun
at retlede Kikkerten. Hun skjelnede med sine blotte
Øine vel saa tydeligt som han gjennem Glassene, og
benyttede sin Overlegenhed med en Egenmægtighed, hvori
han fandt sig, uagtet den kunde friste mindst tre
Taal-modigheder af hans korte Slags.

Hans tverkede Væsen svandt lidt efter lidt hen i den
fælles undren paa, hvilket Skib det vel kunde være, eller
en og anden Mærkværdighed ved det, og den gamle
humpede saa, efterat have afgivet sin Dom, gjerne ind
igjen.

Slig blev han hentet ud som en brummende Bjørn af
Hiet, og regelmæssig optøet hver Gang. Sagen var, at
han igrunden var overmaade stolt af hendes Dygtighed.

Hun tog aldrig feil af de der hjemmehørende Skøiter
eller Skibe og kunde ellers altid paa en Prik sige, hvad
Slags Mand Seileren var.

En Dag stod hun dog i Forlegenhed. De saa en
Halv-maane i Flaget, hvilket ogsaa bragte den gamle til at
studse. Men derpaa forklarede han hende kort og
afgjørende, at det var en «Barbaresk». Dette
tilfredsstillede hende et Øieblik; men saa spurgte hun:

«Hvad er en Barbaresk, Bedstefar?»

«Det er en Tyrk.»

«Ja, men en Tyrk?»

«Aa, — det er, det er — en Mahumedan, —»

«Mahu — Muha —?»

«Muhamedian — slig en Røver tilskibs.»

«Tilskibs?»

Den gamle vilde nødig slippe Overvægten i den Sag,
skjønt hun drev ham haardt. Saa huskede han endel
gammelt Snak om de Ting og forklarede tørt:

«De gaar til Østersjøen, — til Russen, — for at salte
Menneskekjød.»

«Menneskek jød!»

«Ja undertiden røver de ogsaa Skibe ude i Havet og
salter ned der.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free