- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
25

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lodsen og lians Hustru

25

Paa det lille Skilderi var det meste blot Mastetoppe,
Kanonmundinger og utydelig Røg; men i dette havde
den unge Pige levet Aar af sit Liv. Hun havde i Tanken
staat der mangen Gang og slaat Engelskmanden.

Orlogsskibe og Orlogsofficerer var biet det øverste for
hendes Fantasi, og hendes Hjertes høieste Ønske var, at
et Krigsskib engang maatte passere saa nær Torungen,
at hun tydeligt kunde se alt ombord.

V.

Efterat gamle Jakob var biet sygelig, førte Fragtmand
Kristiansen oftere Proviant og andre Fornødenheder ud
til Torungen. De kom altid vel overens; thi den gamle
var grei i al sin Handling, og efterhaanden blev dette en
fast Tur flere Gange om Aaret.

Hans Søn, Salve, havde fra Barnsben af færdets i
Fi-skerbaaden paa dette Strøg af Kysten. Han var opdraget
mellem alle disse Baaer, Braat og Skjær.

Da han første Gang saa Elisabeth, havde han
allerede været ude og faret som Jungmand, — han kunde
da være en atten Aar gammel, medens hun var vel de
fjorten.

Salve var dengang Løve paa Danseballene baade i
Sandvigen og Vrængen og sig det fuldt bevidst.

Han havde sort Haar, mørke Øine og et skarpt, klogt
Ansigt. Rigtignok var han temmelig liden af Vækst;
men, hvad han manglede i Styrke, erstattede han i
Livlighed og Behændighed og reddede sig derved ud af
mangen Knibe, hvori han bragtes ved sin til Harcellas
kun altfor tilbøielige Tunge.

En Høst, da hans Fartøi kom tidligt hjem, var han
med sin Far i Baaden didud og saa da ogsaa den gamles
Sønnedatter; men værdigedes i sin Overlegenhed ikke
at tale til hende. Han udtalte kun den Vittighed, at
hun lignede en Heire.

Som hun gik der med det tykke rødrudede
Uldtørklæde knyttet med Enderne bagtil om Livet, var
Ligheden heller ikke saa rent hentet ud af Luften. Ialfald
erklærede han paa Hjemveien, at Mage til «Skabelse»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free