- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
26

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

Lodsen og lians Hustru 26

af et Kvindfolk havde han for sin Part aldrig truffet,
og at det skulde være morsomt at se hende med de
tynde Arme og Ben danse paa Salen som en Græshoppe.

Den næste Gang tog hun sin Bedstefars Uhr i
Sølvkasse ud og viste ham, og der udspandt sig adskillig
Samtale imellem dem.

Hans første Indtryk af hende, var at hun var dum.
Hun spurgte om alt muligt og lod derhos til at tro, at
han absolut maatte vide Besked. Saaledes vilde hun
endelig have Forklaring paa, hvorledes det var inde
hos Storfolkene i Arendal og især hvordan Fruerne bar
sig ad.

Han morede sig med at indbilde hende en hel Del
om disse Ting; thi hun tog det saa rent nyfødt og
troskyldigt. Men, da han reiste, var det alligevel, som om
han angrede, hvad han havde gjort, og han fandt
desuden ud, at den unge Pige paa sit Vis alligevel var alt
andet end enfoldig.

Han skulde ogsaa komme til at angre det paa en
føleligere Maade; thi den gamle derude havde faat høre
igjen alle hans Skrøner og ærgret sig.

Da han kom igjen, var gamle Jakob meget but mod
ham, saa han fandt det alt andet end hyggeligt inde i
Stuen og derfor straks gav sig ifærd med Arbeidet.

Under dette fortalte den unge Pige ham om Najaden,
hvor hendes Bedstefader havde været med.

Salve, der var stødt paa Manchetten, og syntes, at den
gamle havde været en «ubehøvlet Hund», fulgte af og
til Fortællingen med en ironisk Bemærkning, hvilket
hun i sin Iver imidlertid kun lidet gav Agt paa eller
forstod. Men, da han var færdig med, hvad han havde
at gjøre, gav han Humøret et Udbrud, som hun begreb.
Han lo vantroende:

«Gamle Jakob med paa «Najaden»! — det har vist
ingen hørt før idag!»

Gamle Jakob kom uheldigvis netop ud, eftersom de
nu skulde reise. Hun vendte sig blussende harmfuldt
til ham og raabte:

«Bedstefar! — han tror ikke, at Du har været med
paa «Najaden»!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free