- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
27

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lodsen og lians Hustru

27

Den gamle svarede først, som han ikke gad indlade
sig paa sligt:

«Aa, det er vel Jentungens Skvalder igjen!»

Men, enten det nu var Forfængeligheden og
Ærgrelsen over den unge Fyr, som tog ham, eller han kom til
at se paa sin Sønnedatter, som hun stod der, aabenbar
opbragt og fiendtlig, nok, han fløi straks efter op, stak
de store Næver under den unge Mands Næse og udbrød:

«Vil Du endelig vide Besked, din Svabergast, saa stod
jeg sammen med bedre Folk, end Du nogensinde vil
træffe, paa «Najadens» Batteri,» — her trampede han,
som om han havde Dækket under sig — «da for et
eneste glat Lag af «Dictator» alle tre Master og Bougsprydet
blev bortskudt, og det øverste Dæk faldt knusende ned
paa det underste —.»

Den sidste Sætning var ordret, som det stod i «danske
og norske Søkrigeres Bedrifter», og disse Linier ansaa
den gamle i Stilhed som en Medaille. Han tilføiede,
fremdeles i samme Positur, efterlignende det hellige
Bogsprog:

«Da Knusningen kom, fik han, som staar her, netop
Tid til at bjerge sig ud i Sjøen gjennem en Kanonport.»

Men derpaa fortsatte han aldeles fri og lettet for
Sprogets Baand og Tvang med en Gestus med Næverne,
ledsaget af en stadig Fremrykken, for hvilken Salve
efterhaanden retirerede ned mod Baaden:

«Vi farer ikke med Løgne og sætter ikke Rægler
sammen herude som Du, din slikkede Skibshvalp! — og var
det ikke for din Fars Skyld som vel har det Vet at tugte
Dig, skulde jeg myge Rygstykkerne paa Dig, til Du ikke
længer kunde pibe!»

Med disse Ord — den længste Tale, som gamle Jakob
vel havde holdt i de sidste tredive Aar, — vendte han
sig med et hastigt Nik til hans Far og gik igjen ind i
Stuen.

Den unge Pige var meget ulykkelig da hun saa Salve
reise paa den Maade uden engang at værdige hende en
Hilsen. Og Bedstefaderen var ogsaa knarvurren, thi han
var bange for at have gjort en Dumhed og brudt med
Fragtemanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free