Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Lodsen og lians Hustru 32
ikke havde lukket Øinene det sidste Døgn, han havde
tilbragt iland, og duppede under mange Bestræbelser
for at holde sig vaagen. Fra Tid til anden reiste han
sig og søgte med Armene at slaa sig varm. Han sang
og tog oftere op igjen, eftersom han glemte sig og faldt
hen, Vers af en halv svensk Vise om en «trofast flicka»,
som han ønskede ved sin «Sida», da «Tiden ellers
falder saare meget lång». Af og til gav Duskregnen af en
Sjø ham kraftigere Vækkelser, der imidlertid ikke holdt
længe ved, og saa begyndte Visen, der var yderst
melankolsk, paany.
Saa urolig, som Salve var i Blodet, havde han alt
andet end Trang til at sove, og han gik nu frem og
tilbage ved Forrelugen i sine egne Drømme og lyttede
til denne Vise, som han fandt mærkværdig rørende.
Den duppende Matros anede lidet, at han foredrog for
et dypt grebet Publikum.
Den samme Nat tilbragte hele det Selskab, som havde
sat fraborde, ude hos gamle Jakob paa Torungen.
De havde først prøvet at krydse udover til den større
af Øerne; men Sjøen voksede; Mørket faldt paa, og
man opdagede snart, at det ikke længer var en
Lyst-seilads for en Baad med Damer i.
Det besluttedes da, — heller end at vende hjemover
igjen og spilde hele Jagtturen, der var beregnet paa
en to, tre Dage —•, at overnatte paa Lille-Torungen for
at se Morgenstunden an.
Stor var gamle Jakobs Forbauselse, da det om
Aftenen bankede paa Døren, og han ved Skjæret fra
Skorstenen saa ikke mindre end seks Storfolk myldre ind i
Stuen, deriblandt to Damer. Han vendte sig paa
Krakken og holdt Haanden over Øinene for at se paa dem.
Om det havde været et Huldrefølge, kunde det ikke
have vakt en større med Nysgjerrighed blandet
Forskrækkelse end hos Elisabeth, der havde siddet halv
søvnig ved Ilden, da det lakkede mod Sengetid.
Rank og smuk var hun og et ganske mærkeligt Ansigt,
det saa Carl Beck, der var i Spidsen for de
indtrædende, med første Øiekast, og hans Blik vedblev at
hænge ved hende, medens hun, rød i Ansigtet af For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
