Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forvirring, instinktmæssigt gjorde et Udfald efter sit
Kjoleliv, der laa henne paa Bænken ved Skorstenen.
«God Aften, gamle Jakob!» — hilsede han paa den
ligefremme Maade, der klædte ham saa godt, idet han
gik hen til Gubben og trohjertigt lagde Haanden paa
hans Skulder — «Du faar finde Dig i at have en Del
Uleilighed af os, saa mange vi er her ikvæld, og
beholde os, til det lider mod Morgensiden, da letner vel
Veiret. Vi turde ikke vaske ud til Stor-Torungen i
Mørket for disse Fruentimmers Skyld, som vi har i Baaden»
— her pegte han spøgende paa sin Søster og hendes
Veninde. — «Ja Du har jo selv at trækkes med
Kvindfolk, saa Du véd, hvordan det er.»
Den gamle lod ikke ufølsom for den gemytlige Maade,
hvorpaa han blev taget.
Han reiste sig og gjorde Plads ved Ilden, idet han bad
dem tage tiltakke med slig, som han kunde have det.
Samtidig bød han Elisabeth gaa ud efter mere Ved at
lægge paa.
Medens Selskabet saa godt, som det lod sig gjøre,
fandt sig tilrette og leirede sig om Ilden, var Carl Beck
ude med Rorsfolkene for at besørge op Provianten. Han
kom ind igjen lige bagefter Elisabeth, ogsaa med et
Vedfang i Armene. Idet han leende kastede det paa
Gulvet, udbrød han:
«Nu skal vi faa os en Bål, som Svensken siger; men
først frem med Provianten!»
Der manglede ikke paa Viktualier, dem Selskabet nød
under al Slags Passiar for at faa Tiden til at gaa. Og
bagefter kom «Bålen», en Sammensætning af forskjellige
stærke og fine Ingredientser, hvis Tillavning Beck, der
eiede Hemmeligheden, forestod.
Tilslut antændtes den, og man øste i Glassene, medens
den blaa Lue brændte.
Carl Beck sad i sin klædelige, opknappede
Officerspjekkert med Ankerknapperne ridende over Bænken og
sang med Glasset i Haanden et Par af de
stemningsfulde Selskabssange, som da var i Mode, medens de
andre istemte Omkvædene.
Tilslut kom han med en munter Sjømandssang, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
