Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Lodsen og lians Hustru 38
«Hvad ligger vi an, Jens?»
«Sydvest paa Stregen, Kaptein, — hun gaar ikke
høiere.»
«Hm, endnu mere paalands!» — mumlede han.
Hans Pande blev svedig under Pensylvanskindshuen,
som han midt i Regndrevet følte Trang til at skyde
bagover paa Hovedet for at skaffe Luft.
Det gjaldt Liv og Skib.
«Hvad siger Udkigen, Styrmand?» — henvendte han
til denne, der netop kom op ad Trappen efter en Tur
forud.
«Svart som Beg! — En kunde for den Sags Skyld
gjerne stikke en Lanterne ud paa Jagerbommen, saa saa
vi dog saalangt. Men Loddet siger fri Sjø.»
«Saa, — det siger det!» sagde Beck i en Tone, som
Styrmanden blev noget forbløffet ved; thi den lød
haanlig.
Mørket hindrede ham fra at se Kapteinens Ansigt,
ellers vilde han have læst en for ham lidet smigrende
Mening deri.
«Den Klodsmajor véd endnu ikke» — brummede Beck
efter ham, — «at Lodskudene her kan sige fri Sjø, til
Skuden sidder med Næsen i Berget!»
Den tiltagende krappe, svære Sjø gjorde det snart kun
altfor utvivlsomt, at der var Fare herfor.
Kaptein Beck havde ikke længere noget Valg; det
gjaldt at presse med Seil for at holde sig klar af Kysten.
Paa Lods var ikke at tænke i en saadan Nat; men han
lod dog affyre nogle Skud fra Signalkanonerne i Haab
om, at Vinden kunde bære Lyden under Land.
Gamle «Juno» maatte nu prøve et Tag, som dens
Sam-menføininger neppe engang havde været voksen i sine
yngre Dage.
Dette mærkedes snart paa Pumperne der stadig maatte
holdes igang; den var som mange Skibe, der havde
været velseilende, lidt rygbrækket af Lastens Vægt
midtskibs. Forud i Lugekarmen sagede Stigen, som stod nede
i Rummet, op og ned, eftersom Skuden gav sig, medens
de gisne Bougplanker sivede Vand.
Dagen brød frem og forløb i et for Taage aldeles
usigtbart Veir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
