Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og lians Hustru
37
gik rundt i hans Hoved. Og især, hvad han skulde sige
hende, begyndte nu, — saa mangen Gang han dog paa
den lange Reise havde grublet derpaa og været paa det
rene med den Sag —, at vise mange Vanskeligheder.
Han maatte tilslut ned i Skibskisten for at se, om
Tingene virkelig endnu laa der, og om der ikke var gaat
Møl i dem. Den sidste Undersøgelse, hvorved Tøiet
maatte bredes ud, foregik meget hemmeligt.
Han var den levende Uro — hundrede Gange tilveirs
for at se efter «Udsigterne». Fra Storebramsahling mente
han med Kikkert paa Klarveirsdage at kunne øine en
Stribe af Norges Kyst.
Endelig kom Udsigterne i Skikkelse af optrækkende
disigt Veir med paalands Storm; Isen omkring dem
havde i det sidste Døgn begyndt hist og her at faa blaa
Vandpletter.
I Mørket om Aftenen følte de sig fri af den; — den
var formodentlig sunket.
Trods Saltvandet og Regnen, der i ét væk maatte
tørres af Ansigtet, gik Salve den Nat og smaanynnede paa
sin Udkigspost forud paa Bakken, medens Resten af
det vagthavende Mandskab i Sjøstøvler og dryppende
Olieklæder stubrede frem og tilbage nede paa
Dæks-lasten, eller, som de bedst kunde, stod i Ly af Ruffet og
Bakken. Taugverket og alt, hvad de tog i, var svullent
vaadt og derimellem iset; man havde desuden arbeidet
hele Dagen med Isvækning, og de Toner, som nu stedse
stærkere brummede og peb gjennem Blokker og Tauge,
lovede ikke godt for Natten.
Kaptein Becks Stemme lød ualmindelig barsk. Der
laa et sandt Davidsvalg for ham i den oprørte, mørke
Vinternat.
Det stærke Søndenvande sammen med
Paalandsstor-men satte haardt ind under Kysten, medens han paa den
anden Side ved en forceret Krydsning risikerede at tørne
mot Isflager. Han var hellerikke rigtig paa det rene
med, hvor de befandt sig, og gik urolig frem og tilbage
oppe paa Hytten. Af og til henvendte han et Ord ned
til den ene af Rorgjængerne, hvis Skikkelse saas ved
Skjæret fra Nathuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
