Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Lodsen og lians Hustru 46
Han gik alene frem og tilbage paa Dækket; det var
bælmørkt med enkelte Lanterner ude paa Havnen og et
og andet Lys oppe i Byen.
Undertiden stod ban saa i lange Stunder med
Haanden under Kind ved Rælingen. Paa Sjøofficeren kunde
ban uden Skrupel begaa Mord, det følte ban.
Klokken omtrent to gik han i Mørket ad
Skraabræt-tet ned paa Kranen og steg derfra indover til Land.
Elisabeths Moster bode ovenfor i Bakken i et af
Smaa-husene. Han havde besluttet at vække hende og faa
hende i Tale.
Gamle Mor Kirstine var ikke uvant til at blive
forstyrret om Natten, — en af hendes Bestillinger var at
vaage over syge; — men hun var da altid grætten.
Da hun ved det tændte Lys gjenkjendte Salve
Kristiansen, trodde hun af hans Bleghed og øvrige Udseende, at
han var beruset.
«Er det Dig, Salve, — saadan midt paa Nattens
Tid? —» talte hun straffende i Døraabningen, uden først
at ville slippe ham ind. «Gaar Hyren paa det Vis?»
«Aa nei, Mor, — jeg er gaat lige fra Vagten, fordi
jeg gjerne vilde tale med Eder lidt om Elisabeth.»
Tonen var saa paafaldende lavmælt og sørgmodig, at
den gamle forstod, der var noget usædvanligt paafærde.
Hun aabnede Døren.
«Om Elisabeth, siger Du?»
«Ja, hvor opholder hun sig?»
«Hvor hun opholder sig? — hos Becks naturligvis.
Er der noget paafærde?»
«Det burde I vel nærmest vide, Mor Kirstine — sagde
han alvorligt.
Hun holdt Lyset op mod hans Ansigt og saa paa ham;
thi hun blev angst, men fik intet ud af hans Tale.
«Burde jeg vide det, — saa sig det!» — lød det
næsten bønligt.
«Sjøofficeren har jo, hører jeg, ligget hele Aaret
derude paa Torungen og — skudt Sjøfugl, — eller tror I,
at han vil gifte sig med hende?» — udbrød han vildt
og høirøstet.
Først ved den sidste Sætning gik hans Mening fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
