Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Lodsen og lians Hustru 52
lagt som Klodsethed, var for ham noget helt andet. Han
smigrede sig med, at hun underkastede sig al denne
Tvang for hans Skyld, og følte, at det var en interessant
Historie, hvordan den nu kunde ende.
Men der var paa den anden Side noget i hendes
Væsen, som gjorde, at han ikke vidste, hvorledes han ret
skulde fange an, og som stadig overholdt en vis Afstand.
Det samme havde været Tilfældet under Samværene
ude hos gamle Jakob og var egentlig Hovedgrunden til,
at denne Forelskelse i stedse stærkere Grad havde
optaget ham. Han havde derude engang mødt et Udtryk i
hendes staalgraa Øine, der gav ham Indtryk af, at den
Mening, hun nærede om ham, i et Øieblik kunde
vendes, og at han sidst af alt turde lade hende føie, at han
optraadte som Kurmager. Derfor havde han ogsaa
næsten altid talt med Bedstefaderen og med hende selv
mere som leilighedsvis.
Sagen var, at gamle Jakob godt havde begrebet, at
Sjø-løitnanten ikke kom derud for hans Skyld, og da han
ikke vel kunde stænge ham Døren, havde han meget
forstandig advaret sin Sønnedatter imod ham. Han
forklarede hende, at slige Folk ikke pleier at gifte sig med en
simpel Mands barn, medens det kun hænder altfor ofte,
at de leger Kjærlighed med dem. «En slig en, som Salve
Kristiansen, det er noget at tro og lide paa i slige Sager»
— endte han, som han troede overordentlig diplomatisk.
«Jeg syntes ikke, at det var netop det, Du sagde, da
Du vilde banke ham, Bedstefar!» — svarede hun lidt
nærgaaende.
«Hm, ja, — en Unggut trænger til Prygl engang
imellem,» brummede den gamle; «men det er, skal jeg sige
Dig, en brav Kar og, kom han og fride, fik han Dig
straks, saa var jeg rolig for, hvor det blev af Dig, naar
jeg er færdig.»
Elisabeth svarede dengang ikke videre; men et Træk
ved Munden viste, at hun nok forbeholdt sig at have sin
egen Mening i denne Sag. Hun havde i Salve
Kristiansen set sin kjære og eneste Kammerat og følte fuld
sikker Fortrolighed til ham; men Sjøofficeren havde den
hele Tid siden udelukkende optaget hendes Tanker. Alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
