- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
53

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lodsen og lians Hustru

53

det, hun saa ivrig havde sværmet for, havde pludselig
i hans Person bordet Skjæret. Men, om det var hans
Uniform eller Flaadens Bedrifter, eller ham selv, hun
sværmede for, derfor havde hun ikke gjort sig videre
Rede, før hun blev saar i Sindet og eftertænksom ved
hin Bedstefaderens Advarsel.

Nu var det med bestemthed ham selv, den smukke
glimrende Bærer af det altsammen; men samtidig reiste
der sig i hendes Natur en ubændig Stolthedsfølelse,
hvorefter hun resignerede paa ethvert Forhold til ham,
medens hun dog beholdt sit Sværmeri. Det var denne
Dobbelthed, som hendes Øie sagde, og som forvirrede
Sjøofficeren.

Da hun siden af Mosteren fik vide, at hun havde været
ude for Folkesnak, gik dette dybt i hende, og hun fik
endnu mere end før Fornemmelsen af, at der var en
usynlig Mur.

En maanedstid efter, da «Juno» igjen laa seilklar,
kom Carl Becks Søster en Dag smilende ind i Stuen og
sagde:

«Elisabeth! Der staar en ung Sjømand ude i Bislaget
og beder om at faa tale med dig; — han har en Pakke
under Armen, det er kanske en Foræring.»

Elisabeth, der var beskjæftiget med at bære ind endel
Bordstel, blev rød, og Carl Beck, som stod ved Vinduet,
noget bleg. Hun vidste godt, at det var Salve, og var et
Øieblik næsten forskrækket over hans Dristighed. Hun
havde set ham et Par Gange før, og ladet ham føie, at
hun undgik ham i Anledning af, hvad Mosteren havde
fortalt hende. Hun gik nu skjælvende ud til ham.

Han saa en Stund paa hende uden at sige et Ord.

«Vil Du tage dette Kjoletøi, Elisabeth?» — sagde han
endelig næsten barskt.

«Nei, det vil jeg ikke, Salve, — slig som Du har
snakket om mig.»

«Saa Du vil ikke tage det, Elisabeth?» — yttrede han
langsomt og nedslagent. «Ja, saa kan det ikke nytte at
sige noget mere.»

«Nei, det kan ikke nytte at sige mere, Salve.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free