Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Lodsen og lians Hustru 58
blandt dem, der var en Mands fulde Alvor værd; de var
ham blot Tidsfordriv for en ledig Stund.
Og Marie var kun altfor villig til at se Tingen i dette
Lys; thi Carl Beck havde alt et Par Aar i Stilhed været
hendes Hjertes Helt. Hun havde i den tid af Veninder
modtaget mangen en Fortrolighed, som de, om de havde
set klart, allersidst havde anbragt hos hende.
Skjønt stadig sysselsat, følte Elisabeth sig dog friere
derude i Landlivet. Hun havde efterhaanden begyndt
bedre at komme tilrette med Husvæsenet, for hvilket
det viste sig, at hun igrunden havde et let Nemme, og
Madam Beck satte Lid til hende i mange Ting.
Særlig forstod hun — hvad man mindst skulde ventet
hos hende — paa en smuk Maade at varte op, og, naar
den ranke Pige med det udtryksfulde Ansigt om Søndags
Eftermiddagene i sin klædelige, stribede Sirtses Kjole
og det hvide Forklæde bar The- eller Kaffestellet ud til
Gjæsterne i Lysthuset, gled der mangt et beundrende
Øiekast hen paa hende; thi det var ikke vanskeligt at
se, at hun var en Skjønhed.
Marie Forstberg var bleven opmerksom paa Elisabeth,
hvis Historie hun kjendte, og søgte tit at retlede og
hjælpe hende. Uagtet deres forskjellige Naturer og
Samfundsstilling følte disse to Kvinder sig snart, om
ikke dragne til hinanden, saa gjensidig en Smule —
nysgjerrige.
I Begyndelsen havde Pigen forekommet den unge
Dame noget but og utilgjængelig. Hun havde ikke villet
se de forskjellige Haandsrækninger og Lettelser, som
den anden paa sin sædvanlige stille betænkte Vis gjorde
hende; men allerede den næste Søndag takkede hun med
et saa vakkert Blik.
At komme ind i hendes Fortrolighed, følte Marie
Forstberg derimod, var alt andet end let.
Der var sjelden videre Ord at faa af hende udenfor
«Ja» og «Nei». Kun strøg der af og til en eller anden
Farveskiftning over hendes Ansigt som tilkjendegav, at
hun tænkte sit, og noget kraftigt braat, næsten stødende,
i den Maade, hvorpaa hun udførte Tingen efter sit eget
Hoved, naar hun undertiden ikke forstod, hvad den an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
