Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og lians Hustru
59
den mente, viste, at hun neppe var saa medgjørlig, som
Becks trodde.
Og saa maatte man erkjende, at Elisabeth havde et
mærkelig naturligt Greb paa at klæde sig tækkeligt med
det svære, lyse Haar, simpelt opsat og ikke saa meget
som et Baand over sin Stand. Det var næsten, som hun
skulde være koket, og dog kunde Marie Forstberg, der
var en fin Iagttager, ikke opdage et Glimt af saadant
hos hende.
Elisabeth forstod paa sin Side meget godt, at Marie
Forstberg var den blandt de unge Damer, som var
nærmest til at blive Sjøoffieerens Brud og som tillige helst
burde blive det, ikke mindre i Kraft af, hvad hun var
værd, end af Huspolitikken, for hvilken hun ikke
manglede Øie.
Uagtet hun i sin egen Tanke kun stod som en
resigneret Tilskuer, skabte der sig ikke destomindre i Ugens
Løb et Indtryk hos hende, som der om Søndagene, naar
hun kom, altid udfordredes en Tid til først at optø.
Men da kunde hun ogsaa med Heftighed føie, at dette
var den eneste Kvinde, hun i Hjertet brød sig om.
Marie Forstberg havde en egen Gave til at vinde
Mennesker.
Til hende kunde Elisabeth nu endog mod Sædvane
vise sig adskillig meddelsom. Det dreiede sig jo i
Beskedenhed tilsyneladende mest kun om Opdækning og
Anretning; men hun vidste derunder med megen Finhed
at give den anden Besked om Sjøofficeren og hvad der
kunde vedkomme ham.
Marie Forstberg kunde ikke undlate undertiden at
fæste sine kloge, blaa Øine forskende paa hende for at
forvisse sig, om der dog ikke var en Mening under. Men
Elisabeth stod med opsmøgede Ærmer saa ivrigt i sit
Arbeide, at hendes Tanker klart nok var langt borte
fra sligt.
Carl Beck havde den hele Tid havt sin egen stille
Maade at vise Elisabeth Opmærksomhed paa.
Hun følte, at hans Øine egentlig aldrig veg fra hende,
naar hun var inde i Stuen, hvor optaget han end syntes
af de andre, og at den, hans Blikke søgte efter, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
