- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
65

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65 Lodsen og lians Hustru

62

Den næste Morgen reiste han med Lystbaaden ind til
Byen; han havde dog først i Forbigaaende tilhvisket
hende:

«Jeg mener det for Alvor!»

Disse Ord der gjentoges, gjorde Elisabeth rent
forvirret.

Hun havde ligget og tænkt over dette samme Udtryk
om Natten og med Harme tilbagevist det; det kunde
ikke betyde andet end, at han fandt at turde erklære
hende, at han var indtaget i hende, og hun havde alt
besluttet at udføre sin Trusel at forlade Huset.

Men nu, gjentaget, — i denne Tone!

Mente han virkelig at byde hende Haand og Hjerte —
at blive hans, Officerens Frue?

Der laa en glimrende Vidde af tidligere Drømme for
hendes Fantasi, som næsten berusede hende.

Hun var adspredt og bleg hele Ugen og tænkte med
Angst paa Søndagen, da han skulde komme igjen. Hvad
vilde han da sige?

Og — hvad skulde hun svare?

Han kom dog ikke, eftersom der upaaregnet var faldt
en Reise til i hans Forretninger. Derimod kom Marie
Forstberg, og hun følte godt, at der maatte være
indtraadt en eller anden Forandring i Pigens Sindelag; thi
hun unddrog sig tydeligen enhver Hjælp af hende, og i
de Blikke, som Marie Forstberg tilfældigvis opfangede,
laa der noget haardt og uvenligt.

Det gik hende mere nær, end hun vilde tilstaa sig.

Trofast, som hun var, søgte hun, følgende en
pludselig Hjerteindskydelse, at klappe hende venligt paa
Skulderen; men det gjorde aabenbart aldeles intet Indtryk,
— hun kunde ligesaa gjerne strøget paa et Stykke Træ,
og, da hun kom ind i Stuen, kunde hun ikke undlade
at spørge:

«Hvad er der gaat af Elisabeth.»

Men de andre havde intet mærket.

Carl Beck kom mod Sædvane ikke næste Lørdag, men
før, midt i Ugen, og han gik med hastige Skridt
gjennem Værelserne, da han ikke saa Elisabeth i Stuen.

5 — Jonas Lie: n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free