Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Lodsen og lians Hustru 62
«Guds Død, Beck!» udbrød ban, «saa Du, hvilke Øine
hun satte paa mig? de lynte ordentlig.»
«Ja, det er en stolt Pige,» svarede Beck, der var bleven
opbragt, men havde sine Grunde til at være forsigtig
foran sin foresatte.
«Saa, — en stolt Pige!» gjentog denne irriteret i en
Tone, som lod føie at han mente, det snarere burde hedt
«en uforskammet Tjenestepige».
«Ja, jeg mener en smuk Pige,» rettede Beck
undvigende og lo noget tvungent.
Elisabeth havde hørt det. Hun var saaret og
anstillede for første Gang en Sammenligning mellem
Sjøoffi-ceren og Salve. Slig havde ikke Salve gaat afveien, om
han havde været i hans Sted!
Da han bagefter om Aftenen traf hende alene, mens
hun ordnede ude paa Trappen efter de bortreiste, sagde
han halvt bekymret:
«Du tog dig da vel ikke nær af den gamle Bulderbasse
og Grobrian, Elisabeth? — Det er igrunden en brav og
skikkelig Fyr, som intet mener med sit Snak.»
Elisabeth taug og søgte at komme fra det ved at gaa
ind med, hvad hun havde i Hænderne.
«Ja, men jeg taaler ikke, at Du fornærmes, Elisabeth!»
— udbrød han pludselig i Fyr og Flamme og søgte at
gribe hendes Arm. «Den Haand hvormed Du arbeider,
er mig kjærere end alle de fine Damers tilsammen.»
«Hr. Beck!» afbrød hun vildt med Taarer i Øinene,
«jeg reiser min Vei — i denne Nat —, om jeg skal høre
mere!»
Hun forsvandt inde i Gangen, men der kom Beck efter.
«Elisabeth,» hviskede han, «jeg mener det for Alvor!»
Hun rev sig heftig løs fra ham og gik ind i
Kjøkkenet, hvor Søstrene stod og talte sammen ved Ilden.
Beck gjorde sig i den smukke Stjerneaften en ensom
Tur indover Øen og kom først hjem over Midnat.
Han havde just ikke ment det saa bestemt for Alvor;
men nu efter at han havde set hende foran sig saa
vidunderlig smuk med Taarer i Øinene — saa, ja saa mente
han det for ramme Alvor. Han var istand til at forlove
sig med hende tvertover alle Hensyn, om det saa maatte
være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
