Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 Lodsen og lians Hustru
62
Stedsøn har spurgt, om jeg vil være hans Hustru. Det
var forrige Søndag — og jeg svarede Ja; men nu vil jeg
ikke. Og nu vil jeg reise ind til min Moster eller helst
længer, om De véd nogen Vei for mig. Thi jeg er bange
for, at han ellers følger efter mig.»
Madam Beck sad som himmelfalden. Hun satte først
op en vantro, haanlig Mine; men da hun følte, at alt
dog maatte forholde sig saa, satte hun sig uvilkaarlig
høiere op i Sengen.
«Men, — hvorfor kommer Du med dette just nu paa
Nattens Tide?» yttrede hun endelig mistænkeligt
inkvi-rerende; hun syntes, der endnu manglede fuldt Lys i
Sagen.
«Fordi han idag har skrevet til sin Far derom, og
imorgen vilde sige det til Dem og de andre.»
«Saa, — han har alt skrevet!»
«Det var altsaa derfor, at han fik Dig ind her i
Huset!» yttrede hun atter efter en Pause.
Derpaa slog det hende, at der dog var noget nobelt i
Elisabeths Færd. Hun saa mere venligt paa hende og
sagde:
«Ja, Du har Ret, — det er bedst, Du kommer bort —
et Sted, hvor han ikke har saa let for at naa Dig.»
Hun gav sig atter til at tænke. Da fik hun en lys
Idé og stod op og tog paa sig.
Der var en Mands Greihed ved hende, og hun var
vant til at styre Affærer.
Den hollandske Skipper Garvloit, som var gift med
hendes Halvsøster, havde just i de Dage forhørt sig om
en norsk Pige, der kunde hjælpe til med Husvæsenet,
og her var jo Plads for Elisabeth. Det var bare at gaa
ombord i hans Kof, som laa seilfærdig.
Hun skrev straks inde i Stuen et Brev til Garvloit,
hvilket hun leverede Elisabeth tilligemed en temmelig
rund Sum Penge; — det var optjent Løn, sagde hun.
— I den stille Maaneskinsnat rode Elisabeth alene i
den lille Pram ind til Arendal.
Det blanke Sund laa stjernefyldt mellem de dybe
Skygger af Aasskrænterne, medens en og anden lys Mast
forraadte, at der var Fartøier under Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
