Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73 Lodsen og lians Hustru
62
sammen, det kande Elisabeth forstaa af hendes Øine.
Da de tog Afsked, omfavnede de hinanden og græd.
— — Der var stor Forbauselse ude paa Landstedet,
da Elisabeth var borte.
Løitnanten havde fundet hendes Brev i Dørsprækken,
men ikke tænkt sig, at hun var reist, og var gaat ud
med det i voldsomt Sindsoprør uden at komme hjem
igjen før sent paa Eftermiddagen.
Madam Beck havde imidlertid betroet Døttrene Sagen,
hvilken de forstod burde holdes hemmelig.
— Skjønt hans Øine ledte, spurgte han dog ikke
udtrykkelig efter hende før om Aftenen, og, da han saa
fik høre, hvorledes hun var reist og maaske nu alt under
Seil til Holland, sad han en Stund som forstenet.
Derpaa saa han haanligt paa dem, en efter en.
«Vidste jeg, at jeg havde nogen af Eder at takke for
dette,» — udbrød han — ..., «saa» — her greb han
den Stol, han sad paa, slog den i Gulvet, saa den knastes,
og sprang ovenpaa.
Men hendes Brev var desværre tydeligt nok; — hun
elskede en anden, og han vidste ogsaa, hvem det var.
XIV.
Da «Juno» sidst var gaat ud fra Arendal, havde den
kun skiftet et Par Mand af sin gamle Besætning.
Om Vaaren indfandt sig dengang ikke faa Folk fra
Vestlandets Fiskeridistrikter for at forhyre sig. De
kommer i deres Fiskedragt, smudsige og ludende af
Arbeidet i Baaden, førende med sig sine runde Bondekister
istedetfor den almindelige skraa Skibskiste. Deres Væsen
mangler alt Matrossnit, og de opnaar i Regelen kua
Hyre paa Skibe, der skal i Langfart.
En saadan Matros fra Fjordkanten havde «Juno» faat
ombord, og det lod til, at han skulde blive alles
Syndebuk.
Det var en firskaaren Mand med et rødbrunt Skjæg
om det grovslagne, store Ansigt. Han hed Nils
Buvaa-gen, men for sit tilsyneladende søvnige Væsens Skyld
kaldte man ham Nils Uvaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
