- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
74

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Lodsen og lians Hustru 62

Han gik usjømandsmæssigt, med nedhængende Arme
lig en træg Skildpadde henover Dækket, og det var
Synd at sige, at der var nogen «Rassl» i ham. Derimod
viste det sig snart, at han, som de fleste af det Slags
Folk, var ualmindelig udholdende i at taale og slide
ondt.

Naar han i Uveir stak Hovedet med Skindhuen ud
af Ruffet og saa sig om, grinende mod Veiret, mindede
han om et Oldtidens Vikingfjæs, og paa sin Post paa
Udkig stod han, om saa Sjøen holdt paa at slaa ham ned.

Han var utrolig naiv, især naar man bragte Talen hen
paa hans Kone og Børn, af hvilke sidste han havde
Reden fuld. Kokken, der var en stor Spottefugl, kunde
da endog faa ham til at flæbe, — et Kunststykke, som
han udførte til de andres store Moro.

Midt under al den Spot og Harcellas, hvoraf denne
bondeagtige Figur var omgivet, næredes alligevel et
Slags Respekt for ham. Den eneste, som lod til at ville
tage ham i Beskyttelse, var Salve, der af og til brugte
sin ordhvasse Tunge til hans Fordel, vistnok mere, fordi
han saa, at Manden havde alle de andre paa sig, end
af nogen egentlig Sympathi for ham.

En Hændelse skulde dog knytte dem nærmere
sammen.

De havde paa Udseilingen en mørk Nat klaret
Forelands Fyr i England og laa og krydsede i Enden af
Hovden foran Kanalen i Regn og Taage saa tæt, at de
om Eftermiddagen ikke engang havde kunnet se vageren
paa Stortoppen. Der gik — som ofte Tilfældet i dette
Farvand — en overordentlig svær, krap Sjø.

Gjennem Natten lød uafladelig Klokkeringning og
Hornsignaler fra den Mængde Skibe, der under slige
Omstændigheder krydser hinanden saagodtsom iblinde
med Fare for at bore hinanden isænk.

Da lød det med ét i Mørket fra Bakken, hvor der
netop var gaat en Braadsjø:

«Udkigsmanden overbord! — Nils Uvaagen!»

«Mand overbord!» — gjentoges det haardt og skarpt
agterover paa de forskjellige Poster; — men under disse
Forhold forstod enhver, at der ikke var at tænke paa
Redning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free