Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Lodsen og lians Hustru
62
Salve stod ude i Røstet og saa en Skikkelse glide forbi
udenbords med oprakte Arme. Han sprang ilsomt
agterud, idet han underveis opgjorde det Stykke Line,
han havde i Haanden, og saa nu Manden baaret høit
oppe i Sjøen i Begrep med at slænges ind igjen mod
Agterenden, der netop duvede ned. Der var ikke en
Favn mellem dem.
Han kastede Linen, og Nils Buvaagen var reddet.
Siden hin Stund var Nils Buvaagen Salves trofaste
Ven, og denne var hellerikke utilgjængelig for
Venskabet, skjønt det mere viste sig i Gjerning og tilfældig
Hjælp end i videre Meddelelser. Kokken dristede sig
saaledes ikke længer til at holde sine Løier med ham.
Det var nogle Maaneder efter. «Juno» laa seilklar paa
Rheden af Montevideo, hvor man havde indtaget Huder.
Resten af Ladningen for Europa, nemlig Kaffe, skulde
indtages oppe i Rio, og imidlertid førte man Kul didop
i det ledige Skibsrum.
Skibet laa i tropisk Kostume med Seiltelte over
For-og Agterdæk for den stærke Solsteg, og Mandskabet
gik omkring tilsvarende luftigt klædte i aabne Skjorter
og opbrættede Seildugsbenklæder, brune og blanke af
Sved, snappende efter ethvert Luftdrag.
Det var paa Aarets hedeste Tid; Begen smeltede i
Dæksfugerne, og Tjæren randt ned ad Skibssiden.
Man havde ligget slig over et Par Dage, thi man
haabede endnu paa Posten, som man havde ventet at
finde allerede ved Ankomsten.
Den Forventning, hvormed denne imødeses, ligesom
den Skuffelse, der maler sig i alle Ansigter, naar den
udebliver, kjender kun den, som har gaat med en
Langfarer. Der er vel neppe en Mand ombord, som ikke
efter den lange Tid har glædet sig til at høre noget
fra Hjemmet, fra Hustru og Børn, Kjæreste eller
Slægtninge, og selv den, som ingen saadanne Baand har, synes
ikke mindre spændt; thi Hjemlængselen er ombord en
stedse voksende Magt.
I fremmed Havn kan der være mangen ofte vild
For-nøielse; men Tanken om igjen at sætte Foden paa
Fædrelandets Brygge blir tilslut dog den eneraadende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
