- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
81

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81 Lodsen og lians Hustru

62

Himmelen over dem luede, som den kunde være en
Kuppel, tæt i tæt beslaaet med skinnende Guldnagler.

Paa skraa mod Horisonten oprandt Sydkorset, og
Aftenstjernen lyste i den varme Nat med et Sølvskjær,
der gav klart Lys og Skygge nede paa Dækket.

Skibet pløiede i Morild og drog Kjølvandet efter sig
som en lang, blaaligt glimtende, Fosforstribe.

Nils havde af Salves Adfærd og hele Udseende den
Dag begrebet, at der var noget ualmindeligt paafærde
med ham, og, da han saa, at Salve blev deroppe, blev
han ogsaa, idet han yttrede, at det var godt at svale sig
en Smule, istedetfor at gaa tilkøis nede paa Banjern
under det lumre Tyskendæk.

Salve stod i sine egne Tanker.

At Elisabeth var blevet forlovet med Becks Søn, susede
dumpt gjennem hans Hjerne, og den Maade, hvorpaa
Kapteinen havde berettet ham det, kogte i ham.

Nede fra Bakken steg der op en Sjømandsvise. Den
lød melankolsk hen i Kvælden:

«Saa lettede vi Anker og gav ud vore Seil,
saa stod vi ud fra Arendal for Bovenbram og Reil.
Der bor saa fin en Jomfru — hun gav mig først sit Ja;
men har mig troløst sveget, alt før jeg fo’r derfra.

Jeg er en fattig Sjømand kun, som gaar fra Havn til Havn,
— saa taled jeg — hun lo og græd i et udi min Favn;
men hendes Navn jeg siger og nævner ingen Stund,
hun var saa falsk i Hjertet, fast med en Rosenmund.»

Efterat Visen var endt, vendte Salve sig pludselig til
Nils, der, at slutte af enkelte Suk, var rørt.

«Nu flæber Du for en andens Kjæreste, Nils; men
hvad vilde Du gjort, om det var din egen?»

«Min Kone!» — svarede denne forskrækket; han
magtede klarlig ikke i Øieblikket den Idé og saa med hele
sit svære Ansigt paa ham.

«Ja, vilde Du ikke af Hjertens Grund set hende
sænket paa Havsens Bund?»

6 —Jonas Lie: EC.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free