- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
89

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89 Lodsen og lians Hustru

62

Armen paa Broderens Skulder, medens han under livlige
Gestus fortalte.

Hun maatte forestille sig, at de var forhungrede, thi
hun flyttede i ét Væk Brødet hen til dem.

Medens Federigo talte, var hendes Ansigt som et
levende Speil af Beretningen.

Pludseligt blev det blegt lidenskabeligt, og de sorte
Øine lynte. Hun stødte voldsomt med Haanden ud i
Luften, som om hun udførte et Dolkestød og lo med
Nakken bagover haanligt triumferende, saa de hvide
Tænder skinnede.

Salve forstod, at Broderen maatte have dræbt en eller
anden i Montevideo, formodentlig for at bjerge sig, og
at han frygtede for, at Politiet hjemme i Rio skulde være
underrettet.

Han sad og stirrede paa hende.

Hun var en slank-elastisk Kvinde, paa engang gratiøs
og svulmende, en mørk Skjønhed af det Slags, som kun
findes i Syden, med et vidunderligt Liv over Ansigtet
og i de brillante Øine.

Alligevel forekom Minespillet, der mindede om
Broderen, ham ukvindeligt, og han var alt bleven frastødt
ved den Maade, hvorpaa hun gjentagne Gange lod Øiet
hvile paa ham.

Han vidste ikke hvorfor, men Elisabeths dybe, rene,
nordiske Ansigt blev ham i dette Øieblik saa
nærværende, at han gjerne kunde tegnet det.

Det lidet smigrende, som hans Ansigt uvilkaarligt bar,
i Anledning af denne Sammenligning, opfangedes
tilfældigt af Paolina, der netop stod i Begreb med paa sin
ildfulde Vis at takke ham for, hvad hun hørte, han
havde gjort for Broderen.

Hun blev et Øieblik staaende studsende og lidt uvis;
der glimtede noget blegt heftigt op i hendes Ansigt, og
Øiet antog et eget Udtryk mod ham. Derpaa gik hun
hen og tog ham i Haanden paa samme Maade, som hun
havde set ham hilse ved Ankomsten, og udtalte
temmelig koldt nogle Ord, der skulde betyde hendes Tak.

Hun saa heller ikke hen paa ham, da hun ønskede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free