Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 Lodsen og lians Hustru
62
sværbygget, kobberrød og arret Irlænder. Til sine Tider
betoges han af et sandt Raseri, da det onde Blod
ligesom løb over hos ham, og han havde, før de kom ind til
Rio, ligget i Bolt og Jern, fordi han en Dag oppe paa
Dækket havde svoret at dræbe Kapteinen.
Foruden ham var der to, tre andre Koryfæer af
lignende Slags ombord, hvilke dog gjensidig holdt
hinanden i et Slags Stilstand.
Officererne blandede sig af sine Hensyn overhovedet
aldrig ind i Klammerierne i Folkeruffet.
En Dag, da der var ringet paa Storklokken forud til
at skaffe til Middag, gav Baadsmand Jenkins en Ordre,
hvorefter Salve først kunde komme ned fra sit Arbeide
en Stund, efterat de andre havde placeret sig ved det
lange Bord i Ruffet.
Da han kom, var alt opspist, saa han mistede sin
Middagsmad.
Den følgende Dag gik det tilfældigvis akkurat ligedan,
saa han maatte lade sig nøie med Ransonerne til
Frokost og Aften, og den tredie lod det samme til at skulle
hænde, idet Baadsmanden atter i ubeleilig Tid gav en
Ordre, som maatte forsinke ham.
Han havde alt begrebet Meningen. Hans Dygtighed
og Raskhed, der var saa uden Sammenligning større end
enhver andens blandt Forremersegasterne, havde hindret
Baadsmanden fra at ramme ham med nogensomhelst
Straf; — nu skulde han naas paa en anden Maade.
Salve havde paa sin ensomme Vagt den foregaaende
Aften opgjort, hvad han vilde gjøre. Blev han mat og
svækket af Sult, hvilket var at forudse, vilde han
ubønhørlig hjemfalde til Baadsmandens Medfart. Men,
hvordan det saa gik, var det ialfald bedre at sætte Tingen
paa Spidsen straks end at gaa under langsomt.
Efter udført Ordre skyndte han sig den Middag ind
i Ruffet, hvor man alt sad midt i Maaltidet to og to om
en Skaal med Kjød og Suppe.
Han satte sig hen lige ved Irlænderen, som han saa
havde en Skaal for sig alene.
«Giv hid Skaalen!» — sagde han koldt.
Irlænderen saa blot haanligt paa ham; — han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
