Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Lodsen og lians Hustru 62
øiensynlig forbauset over hans Dristighed, men fortsatte
uforstyrret med at spise.
Salve følte, at her maatte seires.
«Liv for Liv, Irlænder!» — raabte han og sprang op,
og, idet den anden ligeledes reiste sig, bibragte han
ham et voldsomt Slag i Ansigtet, saa at han tumlede
over Bænken bak imod Væggen.
Nu begyndte et vildt Slagsmaal inde i Ruffet.
Irlænderen fo’r op som en blødende Okse, snappede
en Merlespiger, der hang ned fra Bjælken, og gav Salve
et dybt Saar i Kinden, hvoraf han siden bar Ar hele
sit Liv.
Derpaa drog de Knivene.
Salves Bevægelser var som en Staalfjærs, dobbelt saa
hurtige og koldt beregnende som hans rasende, men
svære og tungvindte Modstanders.
Han smilte blegt, medens han stadig vidste at ramme,
og Kampen endte med, at den anden, haardt blødende
og næsten bevidstløs, tumlede ud af den trange Dør for
at redde sig.
Der var mange nok, som glædede sig, da de saa den
frygtede Irlænder komme tilkort, og den Stemning
skyldte Salve, at han fik udfægtet Striden alene med
ham.
Han huggede nu Kniven ned i Bordet ved Siden af
sit Fad og spurgte, idet han saa sig omkring:
«Er der ellers nogen, som agter at formene mig
Maden?»
Ingen svarede.
«Jeg er netop nu saa vel oplagt til at afgjøre den Sag!»
— vedblev han, uden at ændse, at Blodet randt ham
ned over Ansigt og Hænder. — «Jeg har tilgode to Dages
Ration. Nu vil jeg til Gjengjæld beholde Fadet alene
de næste to Etmaal — saa faar jeg se, hvad Irlænderen
eller nogen anden mener om den Ting.»
Irlænderen holdt Køien i Saarfeber hele Ugen, og
Begivenheden havde for det første sat Salve i Respekt.
Han følte imidlertid, at han havde begyndt et
fortvivlet Spil, og at han, om han skulde redde sig mellem
alle disse forvorpne Mennesker, som han nu havde budt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>