Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Lodsen og lians Hustru
62
Spidsen, fremdeles maatte forcere sin Optræden, saa
han mindst blev ligesaa frygtet som Irlænderen.
Istedetfor at vente paa andres Udfordring, gav han
sig derfor nu med beraad Hu til selv at være farlig og
at fordele Retten som han syntes.
Den Mand, der næst Irlænderen frygtedes mest, var
en bredskuldret Mulat, der simpelthen drev et
Plyn-dringssystem mod dem, der ikke var desto bedre
beskyttede af et Parti.
Salve selv havde før en Aften maattet bide i sig, at
Mulatten uden videre løste Snorene paa hans Køie og
hængte sin egen op i Stedet.
Han havde set ham i flere Slagsmaal og studeret hans
eiendommelige Kampmaade og faat ud, at Manden
neppe eiede den Styrke, som han gjerne vilde indbilde
Folk.
Nu yppede han Klammeri med ham i Anledning af
hint Overgreb og med et lignende aldeles afgjørende
Udfald.
Han hed Januarius efter en Helgen, og Salve
for-sikkrede ham om, at han endnu havde tilgode for Aarets
elleve andre Maaneder.
Fyren var langtfra modig og lod siden aldrig til at
ville optage Striden igjen, saaledes som Irlænderen, med
hvem han, straks denne igjen kom op paa Dækket,
indsaa, at der maatte en fornyet Prøve til.
Anledningen hertil lod ikke længe vente paa sig, og
Salve greb den straks for at kunne staa som den
be-gjærligt udfordrende.
Den stakkels syge Spaniers Støvler havde en Dag
fristet Irlænderen, og han gik nu med dem paa.
«Du Irlænder!» — sagde Salve, idet denne paa
Efter-middags-Frivagten kom forbi ham, — «det er et Par
slemme Støvler, Du der gaar i. Jeg raader Dig til at give
dem tilbage, eller — jeg giver mig ikke, før jeg har
trukket dem af Dig, forstaar Du!»
Irlænderen saa vildt paa ham, men blegnede ved den
sidste Trusel, der lød som paa Livet, — og Salve syntes
saa tindrende tilfreds, som om han blot ventede paa
Forlystelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
