Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Lodsen og lians Hustru 62
Enden paa hans Betragtninger var, at han opgav
Hol-landsf arten.
Han tog en Baad til Sandvigen; men, idet de roede
udover, lod han pludselig Rorskarlen forandre Retning
og lægge til ved Kranen paa den anden Side af Havnen.
Han vilde tale med Elisabeths Moster og faa fuld
Vished, — der var hele Tiden noget i ham, som oprørte sig
mod at tro det værste.
Da han kom ind til den gamle, kjendte hun ham
straks.
«God Dag, Salve!» — sagde hun — «Du har været
længe borte, — paa femte Aaret ret nu.»
Han blev staaende med en mørk Mine uden at
modtage hendes Anmodning om at sidde ned.
«Er det sandt, at Elisabeth — kom slig bort fra Beck
— til Holland?»
«Hvordan slig?» — spurgte hun bråt. Der trak
Farve-skjær op i hendes Ansigt.
«Slig som Folk siger,» — sagde Salve med et bittert
Eftertryk.
«Naar Folk siger det, saa maa vel en Kar, som Du, tro
det,» — yttrede hun spodsk. — «Jeg forstaar ikke,
hvorfor Du kommer hid og spørger hendes gamle Moster,
naar Du har saa mange for Dig, som staar til troende!
Forresten kan nok hun fortælle Dig noget andet, min
Gut, — og det gjorde hun ikke, dersom hun ikke troede,
at Pigen endnu holdt fast ved Dig trods alle de Aar,
hvori Du har føitet om, Gud véd hvor i Verden. — Jeg
kjender hendes Natur, skal jeg sige Dig. — Hun
flygtede ganske rigtig en Nat fra Becks og kom hid om
Morgenen; men det var for din Skyld, fordi hun vilde fri
sig for Sjøofficeren. Det var selve Madam Beck, som
skaffede hende til Holland, fordi de ikke vilde have
hende til Svigerdatter.»
Der fo’r en Straale af vild Glæde op i Salves Ansigt;
men saa blev det igjen mørkt. — «Var hun da ikke
bleven forlovet med Sjøofficeren?» — spurgte han.
«Ja og Nei;» — svarede den gamle betænksomt for
ikke at vige et Haarsbred fra Sandheden; — «hun lod
sig forlede til at sige «Ja», men flygtede saa af Huset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
