Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Lodsen og lians Hustru 62
det ikke skulde lade sig gjøre at oprette et Værtshus for
Sjømænd. Huset laa overmaade heleiligt til lige nede
ved Dokken. Nedenunder kunde de have Matrosstue, og
ovenpaa var en Sal, hvori de kunde beværte Skippere og
Styrmænd. De havde Værelser nok.
Garvloit nævnede dog intet, før Sagen var fuldt
besluttet og afgjort hos ham. Da traadte han en Dag ind
til sin Kone med en Rulle trykte Plakater og et stort
Brædt.
«I Guds Navn, Garvloit, — hvad er det?» udbrød hun.
Garvloit vendte Brædtet med en vis Høitidelighed
uden at sige et Ord.
Der stod med store forgyldte Bogstaver at læse:
«Stjernen». Han sagde betydningsfuldt:
«Det er vor nye Levevei, Kone! — I næste Maaned
hænger Skildtet over vor Dør; — disse Plakater er til
at slaa op og uddele paa Skibene nede i Havnen. —
Garvloit ligger ikke overende endda, forstaar Du!» endte
han lidt selvbevidst i Anledning af sin Idé.
Og nu udviklede han, hvorledes han selv agtede at
være Vært, og at Elisabeth skulde hjælpe ham med at
styre det hele.
Madam Garvloit gjorde kun en svag Indvending.
«Du véd jo, at Du ikke taaler at drikke 01, min Ven!»
En anden Indvending, nemlig, hvad man hjemme i
Norge vilde sige, naar de hørte, at hendes Mand var
sunken ned til en simpel Værtshusholder, beholdt hun
klogelig for sig selv. Hovedsagen var, at de kom i en
Levevei, og — saa havde de den store Trøst at kunne
beholde Elisabeth hos sig.
Den sidste Rest af sin Forfængelighed gav hun Luft
i den Yttring til Elisabeth, at de hjemme ikke vidste af
Millionærer i Træsko som i Holland, og Manden fandt
hende ivrigere, end han havde ventet.
Han var vant til at støtte sig til hendes større Forstand
og vilde følt sig meget ilde ved, om hun havde været
imod Sagen.
Saaledes gik det da til, at der i den af Trafik fyldte
Gade ved Kanalen en Mandag Morgen straalede i blaa
Grund et forgyldt Skildt: «Stjernen» over en af
Indgangsdørene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
