Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 Lodsen og lians Hustru
62
Hun sad slig med det svære Haar opløst over de
kraftige, velformede Skuldre, sammensunken i sig selv og
aandsfraværende. Udtrykket blev mere og mere
sørgmodigt, og der gik enkelte Trækninger over hendes Ansigt.
Det kunde komme saa bitterlig tungt paa hende, at
det var hendes Skyld, at Salve var gaat ud i Verden og
blevet et fortvivlet Menneske; — det var det stille Nag,
hun stadig søgte at komme fra, og som hun paa den
anden Side saa gjerne vilde dvæle ved. Hun saa ham i
Tanken ulykkelig og stolt, med det blege Ansigt og de
skarpe, kloge Øine fæstede hadefuldt paa hende, som
havde forvoldt det.
En Idé foresvævede hende om at klæde sig som
Matros og gaa ud i Verden og lede ham op. Men, fandt
hun ham, vidste hun igjen, at hun for Skamfuldhed ikke
turde vise sig for ham; thi hun havde jo saagodtsom
tilhørt en anden, og hun vilde ikke for alt i Verden læse
den haarde Afvisning i hans Øie.
Hun hulkede krampagtig med Hovedet i Armene,
indtil hun tilslut sov ind mod Vindueskarmen.
— Elisabeth havde været tre Aar i Garvloits Hus, da
den Ulykke hændte, at Garvloit mistede sit Kofskib ved
en Stranding ude ved Amland. Han tabte derved det
meste af, hvad han eiede, og, hvad der var det værste,
tillige Udsigten til fremtidigt Livserhverv som Skipper;
thi ban savnede Midler til at kjøbe nyt Fartøi.
Der herskede i den Tid en trykket Stemning i Huset,
og Elisabeth, der indsaa, at hun nu blev nødt til at
forlade det, var meget sørgmodig; hun havde faat disse
Mennesker kjær.
Den tykke svære Garvloit var bleven kjendelig mager.
Han gik i Skjorteærmer og viftede sig med et Bastes
Lommetørklæde med de noget korte besværlige Arme —
om det var for Bekymringerne eller for Sommerheden,
kunde være uvist. Han mindede om et eller andet
kortbenet Sjødyr, en Sælhund eller Hvalros, der er kommet
op paa Land.
En Dag fik han en Idé, som synlig slog mere og mere
ned i ham; thi han gik overmaade uroligt viftende frem
og tilbage i Stuen den hele Eftermiddag. Det var, om
9 — Jonas Lie: II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
