- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
132

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

Lodsen og lians Hustru 62

agtig driftig, — oversaa hun i Farten let de Hensyn,
som hun skyldte Husmoderen, og kunde uden videre
sætte hendes Anordninger tilside.

Madam Garvloit nævnte dog paa sin forbeholdne
Maade intet ligefrem om dette; hun bebreidede hende
kun, at htm bar sig uhøfligt og overseende ad mod
Kommissen.

Elisabeth svarede, at han kjedede hende; men Madam
Garvloit mente strengt, at en ung Pige burde have
Levemaade nok til ikke at vise dette.

Sandheden var virkelig, at Elisabeth manglede ikke
saa lidt af denne; hun vilde nødig paalægge sig Tvang
og syntes i det hele taget, at det var urimeligt, at én
skulde bære sig ad, som om noget var morsomt, naar det
var kjedeligt.

— En Formiddag, da Elisabeth havde meget at ordne i
Huset, gik hun skyndsomt gjennem Beværtningsstuen.

Ved et af de smaa Borde sad en skjægget Mand i
blaa Düffildspjekkert. Han havde et endnu urørt Krus
01 foran sig.

Hun havde i Skyndingen faat Indtryk af, at det maatte
være en Styrmand eller Kaptein; men der maatte have
været noget ved ham, som gjorde hende opmærksom;
thi i Døren vendte hun sig et Øieblik paany og saa hen
paa ham, førend hun gik ud.

Han var saa bleg og havde sendt hende et Blik.

Da hun stod udenfor Døren, vidste hun, at det var
Salve.

Hun stod skjælvende og pillede paa Dørklinken i den
dybeste Sindsbevægelse, aabenbart i Beraad med, om
hun skulde vove at gaa ind igjen.

Hun trykkede paa Klinken med en Bevidsthed om,
at den vilde gaa op, førend hun egentlig havde
besluttet det. Døren aabnede sig igjen, og Elisabeth gik med
nedslagne Øine, rød som et dryppende Blod, gjennem
Stuen og bøiede lidt paa Hovedet som til en Hilsen,
da hun kom forbi ham.

Hun var alt kommet hen imod den modsatte Udgang,
da hun hørte en sagte, bitter Latter bag sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free