- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
133

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133 Lodsen og lians Hustru

62

Nu vendte hun sig pludselig med en stolt Mine og
saa paa ham.

«Goddag, Salve Kristiansen!» sagde hun fast og roligt.

«Goddag, Elisabeth!» — svarede han noget hæst, idet
han forvirret reiste sig.

«Ligger Du med Skib her i Amsterdam?»

Han satte sig igjen; thi der var noget ved hende, som
nu nægtede Tilnærmelse.

«Nei i Pürmurende, — jeg kom blot hidind forat —»

«Du gaar altsaa i Trælastfarten nu?»

«Ja — Elisabeth!» — vovede han at tilføie i en anden
Tone, hvori der laa meget.

Men nu hilsede hun paa den samme stolte Maade til
ham og gik ud.

Salve sad en Stund med sammenpressede Læber og saa
ned for sig.

Da hun første Gang havde vendt sig i Døren, havde
han følt paa sig, at hun vilde komme ind igjen, men
han havde da ventet sig en anden Scene.

Hans Natur var blevet ikke saa lidt af en Tyrans. Det,
han allermindst taalte, var Underkastelse, og, da hun nu
kom ind saa stille ydmyg med Erkjendelsen af sin store
Uret skrevet i sit Ansigt, følte han sig pludselig med
en vis fortærende bitter Lyst paa Dommersædet.

Han vilde først se hende knust for sig, — saa skulde
han have tilgivet og elsket hende med hele sin Sjæls
Lidenskab.

Men i hin Stund, da hun stod der ved Døren med
Hovedet, der bar sig saa ædelt, blegt løftet af
tilbagetrængt Krænkelse og talte saa roligt — havde han følt,
at han med ét blev fjernet længere fra hende, end
dengang, da han endnu færdedes paa den anden Side af
Jorden.

Salve sad med en fortvivlet, smertefuld Harme over
sig selv.

Hvor var hun ikke rank og stolt! Og han selv? —
hvor var han ikke en smaalig, elendig Kar!

Under dette sidste bittre Opgjør satte han Kruset,
hvormed han i Tanker havde leget, haardt i Bordet og
fo’r ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free