- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
136

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

Lodsen og lians Hustru 62

kan det ikke, forstaar Du vel?» — sagde hun bevæget
i Stemmen, idet hun med dyb Overbevisning saa ham
fortroligt lige ind i Sjælen.

«Tvivl? — mod Dig!» — her lagde han hendes Haand
paa sit Hjerte.

I denne Stund vidste han trygt, at hun aldrig havde
sat sit egentlige Sind til Sjøofficeren.

Over hendes Ansigt gik et usigelig straalende
lykkeligt Skjær; — de saa et Øieblik paa hinanden, og Salve
slog sine Arme om hende.

De stod slig, som de ikke vilde slippe hinanden igjen,
Kind til Kind, talte ikke, tænkte ikke.

Det var ikke frit for, at der var Krampegreb i denne
Kjærlighed, — endnu dyb Mistillid til den lykkelige
Virkelighed, instinktmæssig Angst for at miste den igjen.

De stod i Garvloits Dagligstue ovenpaa midt paa
Gulvet, — og midt i Døren stod tykke Garvloit aldeles
haandfalden ved det Skue, han havde foran sig. Han
saa hjælpeløs ud og gjorde et Par sprællende Vip med
de korte Arme, som han vilde bortstøde Synet.

Ingen af dem havde mærket, at Døren var gaat op.

Endelig fik Elisabeth Øie paa ham og — ikke med
Forvirring, men med en heftig Trang til at meddele sin
Lykke, — udbrød hun:

«Det er min Kjæreste!»

«Saa det er din Kjæreste?» sagde han betuttet og
rykkede raadvild et Skridt tilbage.

«Midt Navn er Salve Kristiansen, Skipper paa
«Apollo»!» — tilføiede Salve uden at slippe hende; han
syntes alt omkring sig var Smaating.

Garvloit havde imidlertid fundet en Udvei. Han vendte
sig og raabte gjentagne Gange stedse høiere nedefter
Trappen: «Andrea! Andrea!» —

Og, da hun ikke kom, stolprede han usædvanligt
hastigt for sin Korpulence ned ad Trappen.

Ved den nederste Bøining blev han imidlertid
staaende og stirre hen for sig. Og Madam Garvloit
overraskedes ved at se ham staa saa betænkt, tydelig med en
Bekymring i Ansigtet, og spurgte forbauset, hvad der
var paafærde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free