Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Lodsen og lians Hustru 62
inde i Kjærnen; — det blev, som han burde kaste det
fra sig.
Og dog var der inderst i hans Hjerte en Følelse, som
modsagde det altsammen. Naar saa de Tanker kom op,
— hvor ussel og elendig saa han sig ikke selv! «Bare
hun var her!» — raabte det indeni ham som efter
Hjælp; thi han følte, at der var Fare for, at hans bedre
Jeg skulde drukne i alt dette.
Han gik ofte med Tanke paa at skrive til hende; men
saa var der saa meget, som ikke burde siges og ikke
turde siges, at han opgav det igjen; — det vilde blive
Gud véd hvor langt.
Endelig besluttede han sig en Dag dertil. Det blev
lydende saa:
«Til velagtede Jomfru Elisabeth Raklev.
Hvad som vedkommer «Apollo», da ligger den med
de andre Skibe i Rækken oppe ved Selvigsstrømmen,
og Isen er vel en Fod tyk og kleint med Udsigterne til
Isløsningen, som vil blive sen iaar, som alle her spaa;
den er vel forvaret med Vagt og Riggen leiet ind paa
Pettersens Takkelloft. Men hvad som vedrører
Kapteinen, som Du i Amsterdam sagde, at Du havde sat dit
fulde og eneste Hjerte til, saa fast, at det ikke kunde
rokkes, nei ikke af nogen Magt eller Kraft i Verden!
— saa har han tænkt meget over og vilde gjerne holde
ud og se Dig igjen før hele Landtauget er skamfilet.
For det skaver paa sidste Trevlerne synes jeg. Men saa
jeg Dig, vilde det blive saa stærkt, at det kunde holde,
hvor haardt saa Strømmen gik; men Du skal undskylde
den som er bleven saa klein paa de fem Aar Du véd
nok; men jeg vil ikke sige, at det er din Skyld, men
hellerikke gjøre mig bedre end jeg er, for jeg har Tiltro
paa Dig, Elisabeth, men ikke slig Lid til mig selv, som er
Feilen, som ingen kan gjøre for. Naar Du læser dette Brev,
Elisabeth, maa Du huske paa den Sjømand, som ligger
indefrossen og ikke glemme det ogsaa bagefter, til vi ses
igjen, hvorfor jeg vilde give Halvdelen af mit Blod om
det hjalp eller mere, for jeg tæres op her, — saa
længes jeg efter at se Dig igjen. Og lev nu vel af Hjertet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
