- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
143

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143 Lodsen og lians Hustru

62

Jeg vil lide paa Dig af al min Hu midt i tyngste Laget
til sidste Stunden og hart haabe paa Dig. Lev vel Du
elskede Pige med stor Hilsen fra

Salve Kristiansen.»

Dette Brev kostede Elisabeth mangen Taare.

Hun sad over det om Aftenerne, før hun gik tilsengs
og følte saa tungt og bittert, at det var hende, som
havde gjort ham slig, at han nu havde ondt for at
forlade sig paa hende; thi hun forstod kun altfor godt,
hvad der laa imellem Linierne.

«Kunde jeg blot været hos ham» — tænkte hun og
havde en stedse stærkere Trang til at sende ham sit
Svar; men hun havde aldrig lært rigtig at skrive eller
at styre et Brev.

Efter megen Møie og studeren fik hun dog sammen
et Par Linier efter en Erindring af Katechismussen:

«Til min Kjærste Salve Kristiansen!

Du skal forlade Dig paa Gud og bagefter ham paa
mig af alle Mennesker, som holder vist af Dig i alle
Maader og tro mig. Det er Sandhed af din evige
uforglemmelige

Elisabeth Raklev
og til Yaaren Elisabeth Kristiansen.»

Dette Brev lagde hun sammen og fik en af Garvloits
Sønner til at skrive udenpaa, men hun gik for Trygheds
Skyld selv med det paa Posthuset.

Salve overraskedes en Dag af dette Brev. Han
gjæt-tede, hvorfra det kom, og nølede med at aabne det af
Frygt for, at der kunde staa et Opslag i Anledning af
hans sidste; — han huskede paa, hvorledes hun havde
taget det i Amsterdam.

Han læste det med en overstrømmende Glæde som
den, der havde faat sort paa hvidt for Tingen. Han
lagde det hvergang igjen forsigtig ind i sin Lommebog
og var en Tid en ganske anden Mand.

Men, som Dagene gik, begyndte Papiret efterhaanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free