Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Lodsen og lians Hustru 62
han, naar han kom hjem, ikke likte videre at høre om
det, uden at hun dog rigtig kunde forstaa hvorfor.
Dette var den eneste Skygge, der for et og andet
Øieblik kunde trække lidt formørkende over deres glade
Lykke.
Det var dog altid snart glemt igjen; thi han følte
igrunden selv, at hans Jalousi mod disse fornemme Folk
var en latterlig Svaghed af ham. Men, — han kunde
ikke gjøre for det, — Elisabeth havde jo engang
saagodtsom hørt med iblandt dem og sad nu i dets Sted
i hans tarvelige Stue.
Anderledes var det, naar han gik alene op og ned ad
Dækket ude paa Sjøen. Da viste Tingen sig altid i et
mørkere Lys for ham, og han led under en pinlig Følelse
af, at disse Mennesker daglig stiltiende førte den Tale
i hans Stue, som han af alt mindst taalte, — den om,
hvad hun havde givet Afkald paa for at blive hans. Men
hans irritable Stolthed vilde paa den anden Side ikke
for alt i Verden have tilladt ham at nævne noget herom
til Elisabeth, end sige bede hende holde sig fra disse
Bekjendtskabet.
Da Sønnen Gjert var født, og der var kommet
Forespørgsler samt fra Grosserer Jiirgensen endel
Smaasen-dinger, blev han, fra hele Tiden at have siddet rent
overglad ved hendes Seng uden at kunne formaa sig
til at gaa bort fra hende og Vuggen, pludselig forstemt,
og han gav sig til at spadsere en lang Stund udenfor
med Hænderne paa Ryggen.
Hvergang han passerede Vinduet, saa hun, at hans
Mine var barsk.
Da han kom ind igjen, var han imidlertid dobbelt
kjærlig og overstrømmende glad i hende.
Efter den sidste Tur paa Forsommeren gik Salve og
hyggede sig i Hjemmet, og han nød Udsigterne til kanske
at faa være hjemme et Par Maaneder i den vakkre Aarstid.
Dagene gik kun for raskt, syntes han. Elisabeth
blomstrede som en Rose, og de talte sammen om at hun
skulde blive med ham paa hans næste Tur og besøge
Garvloits i Holland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
