Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147 Lodsen og lians Hustru
62
Om Søndagene saas det smukke pyntede Par gjerne
blandt Kirkegjængerne, og Elisabeth, der havde faat
Øinene op for hans Saarhed ved, at hun talte med nogen
af de «fornemme», undrede sig dog lidt over, at han
absolut vilde, hun skulde være saa pyntet. Men hun
gjorde sig snart med en vis Tilfredsstillelse op, at det,
som stak under, var hans Forfængelighed af hende, og
at han gjerne vilde vise hende frem.
Elisabeths Taktik i Forhold til disse Bekjendtskabet
var, set fra hendes Standpunkt, baade fin og høimodig.
Uagtet hun anede, at Salves Svaghed havde sin Grund
i et Slags Mistillid til hende, lod hun dog for ham, som
om hun ikke lagde videre Vægt paa det, i Haab om ved
sin jevne Maade at tage det paa i Længden at kunne
bevise ham, at han havde Uret.
Hun indsaa ikke tilfulde, hvor dybt denne Sag gik
i ham.
En Dag, han havde været ude paa Nøtterø og
forhyret Matroser, fortalte Elisabeth ham ved
Hjemkomsten, at hun netop havde talt med Grosserer Jürgensen
og Kone, der var gaaet forbi Døren.
«De skal imorgen reise til Fredriksværn; — og tænk
Dig,» — sagde hun, endnu aldeles optaget af Glæden,
— «hun kjendte Marie Forstberg! — Jeg fik da sendt
en Hilsen.»
«Marie Forstberg? Hvem er det?» — spurgte Salve
noget studsende.
«Det var hun, som var saa god imod mig,» — men
saa begyndte med den opstigende Eftertanke Farven at
skifte i hendes Ansigt, og hun stammede, som hun
nødig vilde fortsætte: — «Det er hun, som blev gift med
— Beck — Sjøofficeren.»
«Du skulde sendt Beck en Hilsen fra mig!» — sagde
han skjærende. Han var bleg og undveg at se paa hende,
medens hun gik forlegen derinde.
Endelig gik hun hen og satte sig paa hans Knæ og
tog ham om Halsen.
«Du er dog vel ikke vred paa mig for dette?»
«Nei — Du maa naturligvis hilse, hvem Du vil for
mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
